Spanien er med god grund et af verdens mest populære rejsemål, som også tiltrækker af tusindvis af danske turister hvert år. Portugal har derimod hidtil turistmæssigt stået lidt i skyggen af sin storebror på den iberiske halvø, men der er mange gode grunde til i stedet at rejse til Portugal næste gang ferien går mod syd.


Portugals fantastiske Algarve-kyst. Foto: Hugo Silva

Umiddelbart opfatter mange Portugal og Spanien som to sider af samme sag. Men Portugal er på mange måder unik og kendere vil vide at den portugisiske kultur og temperamentet er helt sit eget.

Til dig som ikke ved, om du skal rejse til Portugal eller Spanien på din næste ferierejse, har rejsebloggen GoLisbon har samlet en liste over gode grunde til hvorfor du skal vælge Portugal.

Placeringen ved Atlanterhavet

Portugals placering ved Atlanten gør, at landets kystline er meget anderledes end Spaniens Middelhavskyst. Portugals kyst byder både på klippeformationer med en uspoleret rå skønhed og på maleriske bade- og fiskerbyer. Det er også på Portugals kyst, at man kan besøge Europas vestligste punkt.

Billigere i Portugal

Lavprisflyselskaberne har fået øjnene op for Portugal, og i dag er der gode muligheder for at finde en billig flybillet til Portugal fra Danmark.
Derudover kan rejsende med et stramt rejsebudget glæde sig over, at omkostningerne ved at holde ferie i Portugal er de laveste i Vesteuropa, også billigere end Spanien. Selv femstjernede hoteller i turistområderne kan være op til 50 procent billigere end tilsvarende hoteller i nabolandet. Ligeledes er det billigt at spise ude, og selv i hovedstaden Lissabon er det ikke svært at få et måltid på en billig restaurant.

Det portugisiske køkken

Spanien er verdenskendt for sine tapas og paella, mens de færreste kan nævne karakteristiske portugisiske madretter. Men ifølge GoLisbon vil selv spaniere medgive, at maden i Portugal ganske enkelt er bedre. Den er især karakteriseret ved en friskhed, variation og enkelthed, som det spanske køkken ikke kan hamle op med.

Læs mere om Portugals mad og vin

Sproget

Selvom spansk er et af verdens mest anvendte sprog, er der ikke mange danskere som taler det. Vil man helst begå sig på engelsk, er det derfor en fordel at rejse til Portugal, da chancen for at finde folk (især unge) som taler nogenlunde engelsk er større. Der undervises i engelsk i skolen, og i modsætning til i Spanien og mange andre sydeuropæiske lande eftersynkroniseres engelske film ikke.

Portugals størrelse

Spanien er over fem gange større end Portugal, og selvom landet besidder stor geografisk variation, kan man sjældent nå at opleve mere end én region i løbet af en ferie. Det kan man derimod i Portugal, som ligeledes indeholder stor geografisk variation. Her er det pga. de kortere distancer ikke noget problem, at nå at opleve flere forskellig dele af landet i løbet af ferien.

Mere tid til oplevelser

Landets mere overskuelige størrelse betyder samtidigt at du kan bruge mere tid hvert sted, hvis du har mere end én destination på rejseplanen.

Vejret

Sol og varme står højt på mange danske rejsendes ønskeliste, men mange steder i specielt det indre Spanien bliver det så ubehageligt varmt om sommeren og tilsvarende koldt om vinteren, at det ikke er et optimalt tidspunkt at rejse hertil. I Portugal betyder afkølingen fra Atlanten og de lune vinde fra syd derimod, at landet er en hel-års destination, særligt Lissabon og den sydøstlige kyststrækning .

Lissabon

Den portugisiske hovedstad er, næstefter Athen, Europas ældste hovedstad og har sammenlignet med spanske storbyer som Madrid og Barcelona mere at byde på for historieinteresserede. Selvom Lissabon på mange måder er en moderne storby, er den charmerende med en gamle bydel rig på seværdigheder.
Rejser man til Lissabon, er der desuden masser af seværdigheder at besøge langs hele Lissabonkysten

Algarve

Er du på udkig efter sol, varme og strande i Sydeuropa, er Algarvekysten et bedre valg end Costa del Sol i Spanien. Selvom masseturismen også har sat sit præg i Algarve, har det ikke nået samme proportioner som mange steder på kysterne i det sydlige Spanien.

Madeira og Azorerne

De Kanariske og Baleariske Øer er med god grund populære, men vil du have en rejseoplevelse ud over det sædvanlige er naturoplevelserne på de portugisiske øer i Atlanten enestående.

Rejser til Portugal

Er du klar til at bestille din rejse til Portugal? Flere danske rejsebureauer har rejser til Portugal i programmet. PortugalBureauet, som er specialiseret i rejser til Portugal, har f.eks. adskillige rejser til både fastlandet og Azorerne og Madeira.