Albufeira, en af de populæreste destinationer på Algarvekysten, kommer ind på en fornem 14. plads i Top 25 over Europas bedste strande i den seneste udgave af Traveller’s Choice Awards, og løber desuden med førstepladsen på nationalt plan.


Den hyggelige by Albufeira har nogle af Europas bedste strande. Foto: Jerome Bon

Noget for enhver smag

Det er strandenes skønhed i Albufeira og ikke mindst det store udvalg, som sikrer Albuferia en plads i det fornemme selskab.

Trip Advisor, som står bag Traveller’s Choice Awards siger om Albufeira: “Der findes mange strandtyper, og med 20 meget forskellige strande at vælge imellem, har Albufeira dem alle.”

Stor reklameværdi for Albufeira

Albufeira’s borgmester er glad for kåringen. “Denne udmærkelse har stor betydning for os, da den er baseret på tilbagemeldinger fra turister, som har besøgt vores strande. Det viser, at vores investering i dette område bærer frugt. Det er fantastisk reklame for Albufeira.”

I Top 25 listen finder man også Algarve-destinationerne Alvor (21) og Lagos (25). De første tre pladser indtages af Ayia Napa (Cypern), Skiathos (Grækenland), Protaras (Cypern) og Mykonos (Grækenland).

Læs mere om Albufeira og Algarve i artiklerne her på Portugal.dk, hvor du finder inspiration og gode ideer til din næste rejse til Portugal.

Kilde: Travelers’ Choice 2011