Med et farvestrålende landskab, brede åbne veje og blændende, kalkede landsbyer anses de store vidder i Alentejo som én af de mest pittoreske dele af Portugal.


Typisk landskab i Alentejo-regionen. Kilde: Faísca

Alentejos omfang

Regionen optager næsten en tredjedel af hovedlandet og starter en times kørsel nordøst for Lissabon og ender ved bjergene i Algarve, idet den gnubber sig op af Spanien hele vejen.

Forår i Alentejo

Alentejo er smukkest om foråret, når vilde blomster fylder grøfterne og dækker det uopdyrkede land. Storke bygger deres reder på tagene, og får passer deres nyfødte lam, hvilket giver besøgende et levende indtryk af det ægte Portugal.

Korkproduktion i Alentejo

I flere hundrede år var regionen en slagmark, først mod maurerne og så mod spanske indtrængende. På den nedtrampede jord havde afgrøder ingen tid til at vokse under fødderne på alle disse marcherende hære. Men i dag er det en meget frugtbar landsdel, der producerer mere end 2/3 af verdens totale korkforsyning.

Byer i Alentejo

I hjertet af regionen, er den muromkransede by Évora en rigtig god base, hvorfra man kan udforske de mange fjerntliggende byer. Den står stolt som Alentejos største by og kan fremvise et romersk tempel og en imponerende gotisk katedral.

Elvas, tæt på den spanske grænse, udgør landets største højborg. Hovedattraktionerne er en sengotisk katedral og adskillige udsøgte azulejo glaserede kakler i Freiras de Sao Domingos kirken. Lige uden for byen står den 7 km lange Amoreira akvædukt.

Indbyggerne i den nærliggende by Estremoz har formået at bevare den særprægede gamle øvre del af deres by, hvor et kanontårn rejser sig over slottet. Den nedre del er omgivet af befæstninger, herunder den gotiske kirke i Sao Francisco nonneklostret.

Andre steder af interesse i Alentejo er de smukke byer Portalegre, Montemor-o-Novo, Monsaraz og Mertola.