Algarve er allerede kendt for at have nogle af Europas smukkeste strande. Nu vil den portugisiske regering sørge for, at Algarve også bliver kendt som "Europas mest sikre turistdestination".


Foto: Porto Bay Trade, Creative Commons.

Tryghed for turister i Algarve

I forbindelse med et besøg i den populære ferieby Albufeira ved Algarvekysten fortalte minister for indre anliggender, Jorge Gomes, at regeringen har som mål at gøre regionen til “den sikreste turistdestination i Europa”.

Ifølge Jorge Gomes skal målet nås ved at øge fokus på blandt andet menneskesmugling, narkotika og våben, smugling og forfalskning. Dertil kommer en særlig indsats for at skabe en følelse af tryghed blandt ind-og udlandske turister.

I praksis betyder det blandt andet, at der vil blive etableret flere turistkontorer i Algarve, udviklet en app med information for turister samt oprettet særlige teams i området, som kan tage hånd om turister, der har været udsat for en forbrydelse.

På vej mod ny besøgsrekord

Algarve med de populære strande tiltrak sidste år 2,5 millioner udlandske besøgende, og ifølge brancheeksperter står Algarve sandsynligvis foran en sæson med rekordmange besøgende.

På grund af politisk uro på flere af de konkurrerende rejsemål såsom Tyrkiet og Egypten forventes det, at få mange rejsende i år vil kigge efter alternativer. Algarves turismepræsident, Desidério Silva, støtter derfor også regeringens initiativ, for at understrege at Algarve er et trygt rejsemål.