Algarve er igen blevet nomineret i kategorien 'Europas førende stranddestination' ved World Travel Awards, rejsebranchens førende prisuddeling.


Foto: Luis Ascenso, Creative Commons.

Europas førende stranddestination

Når World Travel Awards – Europe 2015 til september uddeles ved en ceremoni på Sardinien, har Algarve gode chancer for at vinde mindst et par priser.

Portugals sydligste region er ved årets prisuddeling nomineret i ikke mindre end 44 kategorier, hvoriblandt prisen for Europas førende stranddestination er en af de mest eftertragtede.

Stærke konkurrenter

World Travel Awards anses for at være rejsebranchens pendant til Oscar-uddelingen, og en pris kan være en god hjælp i promoveringen af et rejsemål.

Algarve, som vandt prisen i 2012 og 2013, er i år oppe mod stærke konkurrenter som Cannes, Korfu, Mallorca, Marbella og Sardinien. Afstemningen er åben frem til 26. juli, og vil du stemme på din egen favorit, kan du gøre det på worldtravelawards.com/vote

Herunder kan du se en video med højdepunkter fra den smukke Algarvekyst produceret af det portugisiske turistkontor, Visit Portugal.

Rejser til Algarve

De lange og brede sandstrande er uden tvivl afgørende for Algarves popularitet som rejsemål, men regionen byder dog på meget mere.

Algarve er for eksempel kendt for at have nogle af Europas bedste golfbaner, der tiltrækker professionelle og amatører fra hele verden. Dertil kommer mange andre muligheder for aktive ferier og kulturelle oplevelser blandt andet i form af spændende gastronomi.

Læs mere om alsidige Algarve