Azorerne blev opdaget af portugisiske søfolk i år 1427 og blev derefter i løbet af det 15. århundrede befolket af nybyggere fra Portugal. I modsætning til Madeira er Azorerne et relativt nyt rejsemål. De ni ubeboede øer, som udgør Azorerne, ligger uberørte langt ude i Atlanterhavet, og først da der for relativt få år siden blev etableret direkte flyforbindelser til visse europæiske byer, begyndte turismen at florere. Og hvis du holder af guddommelig, smuk natur, kilometerlange veje med blomstrende hortensiaer og azaleaer i grøfterne, lunt og behageligt klima, god mad og nærmest ingen turister, er Azorerne et oplagt valg.


Delfiner er en af mange spændende oplevelser du kan se på Azorerne

Azorerne spreder sig på et meget stort areal, og der er næsten 600 km fra Santa Maria i syd til Corvo i nordvest. Man opdeler normalt øerne i tre grupper, og man kan sejle mellem de fleste af øerne i midtergruppen, der udgøres af Faial, São Jorge, Pico, Graciosa og Terceira. Færgetrafikken til de to sidstnævnte er dog sparsom. Fra São Miguel skal man flyve videre til de andre øer, ligesom man er nødt til at flyve, hvis man vil til Flores og Corvo.

De fleste turister nøjes med at besøge hovedøen São Miguel, hvor man da også sagtens kan få et par uger til at gå, men faktisk er øgruppens 9 øer specielle – og ret forskellige – hver især. De lokale siger selv, at hver af øerne har sin egen farve. Tildelingen af farver har med vegetation, jordbrug, bjerge eller jordforhold at gøre.

Azorerne ligger på den midtatlantiske højderyg og er opstået som følge af vulkansk aktivitet. Azorerne er et såkaldt hotspot-område, hvilket betyder, at der i jordens kappe er specielt meget lavaaktivitet. Det kan man ikke undgå at bemærke visse steder på øerne – for eksempel på São Miguel, hvor der er mange varme kilder samt små søer og vandløb med sydende og kogende vand. Visse steder pumpes vulkansk opvarmet vand ud i Atlanterhavet, og når man svømmer tæt ved, oplever man, at vandet er opvarmet til særdeles behagelige temperaturer.

“Mange mener, at det forsvundne kontinent Atlantis lå meget tæt ved Azorerne. Der er endda forskere, der mener at være lige på sporet af Atlantis ganske tæt ved øgruppen.”

Aktiv på Azorerne

Der er ellers alle muligheder for at holde daseferie på Azorerne, men de fleste turister holder faktisk aktiv ferie, når de er der. Måske fordi der er så meget at opleve.

Dykkere er særligt begejstrede og udnytter de fremragede forhold under vandet og besøger måske et af de mange skibsvrag, der stadig ligger på havets bund.

Og så er der folkefesterne med optog, tyrefægtning, fyrværkeri, dans og musik – fx Helligåndsfesten, der varer fra begyndelsen af juni og strækker sig ind i juli måned. Der er også ’hvalfanger-ugen’ på Pico (Semana dos Baleeiros), kæmpefesten Sanjoaninas på Terceira, der foregår i slutningen af juni, samt den nautiske festival, Semana do Mar, i Faial – den første uge af august.

Whalewatching
Whalewatching er en af Azorernes største attraktioner. Normalt tager man på halvdagsbådture, og der er som regel garanti for at møde større havdyr – stort set altid delfiner, men også hvaler af alle slags.

Ni øer – ni farver

São Miguel (den grønne ø) er hovedøen, og de fleste besøgende falder pladask for den frodige og smukke ø. Hovedbyen hedder Ponte Delgada, og her findes størstedelen af hotellerne. Blandt de største seværdigheder er tvillingesøerne Sete Cidades, lagunen Lagoa do Fogo og Europas eneste teplantager og endda en ananasplantage. Den mest populære udflugt går til byen Furnas, der ligger i et vulkankrater på øens østlige side. Her tilbereder de maden ved vulkansk varme ved at nedsænke de store gryder i jorden, hvor maden får lov at koge i et par timer. Man kan også bade i 60° varmt jern- og svovlvand eller finde frem til Caldeira Velha, som er et naturligt vandfald dybt inde i et regnskovslignende område.

Santa Maria

Santa Maria (den gule ø) er lille, men den eneste af øerne, der har hvid sandstrand. Og så er øen berømt for at have modtaget Columbus, da han rejste hjem fra sin opdagelsesrejse. Øens 5500 indbyggere lever af landbrug og fiskeri. Kirken og klosteret skal man se!

Terceira

Terceira (den lilla ø) er hjemsted for den fantastisk velbevarede by Angra do Heroismo, der er udnævnt som verdens-mindesmærke af Unesco. Byen har masser af seværdigheder, og der er altid fest i gaderne. Terceira er nemlig kendt for de mange folkefester og tyrefægtning i gaderne i sommermånederne. Øen har desuden en fin golfbane og fungerer som amerikansk flybase. Algar do Carvão – et andet ’must see’ – er kort fortalt en lang trappe, der fører dybt ned i et vulkankrater.

Pico

På Pico (den grå ø) finder man Azorernes og Portugals højeste punkt i 2351 meters højde. Man kan vandre til toppen, hvis man er i god form. Pico er, bortset fra bjerget af samme navn, mest kendt for vindyrkning og sin spændende historie om hvalfangernes liv. Der er udsigtsposter flere steder på øen, hvorfra man spottede hvalerne, og på hvalfanger-museet kan du få hele historien. Pico-vinen bliver dyrket i små, manuelt anlagte terrasser omgivet af sort vulkansk lava, og landskabet er også inkluderet i Unescos ’World Wine Heritage’.

Faial

Faial (den blå ø) ligger ganske tæt ved Pico og er kendt blandt sejlerfolket, da man på turen over Atlanten næsten obligatorisk gør stop i hovedbyen Horta og i den forbindelse aflægger besøg hos Café Sport (også kaldet Peters Bar). I gamle dage fungerede baren som et knudepunkt for al kommunikation mellem sejlerne og deres familier på land. Den velfungerende havn er farvestrålende, for alle sejlbådene skal ifølge gammel overtro male et selvportræt på molen, før de drager videre til søs. For de vulkaninteresserede er Faial særlig interessant, fordi området Capelinhos for godt 50 år siden blev skabt ved et stort udbrud.

São Jorge

São Jorge (den brune ø) er en af øerne i centralgruppen. Mange fremhæver São Jorge som den allersmukkeste af øerne. Den er specielt kendt for sine smukke vandreruter og ikke mindst osten, der er fremragende.

Graciosa, Corvo og Flores

Graciosa (den hvide ø), Corvo (den sorte ø) og Flores (den pink ø) er små øer, der er noget mindre besøgte. De ligger lidt for sig selv mod vest – så langt væk fra dagligdagens ræs, det nærmest lader sig gøre. Alle tre øer er udnævnt af UNESCO til ’biosfærisk reservat’, men det er begrænset, hvad der findes af hoteller og restauranter, så her er nøgleordene natur, fred og ro, vand og vandreture.