Er du interesseret i marketing og alt hvad det indebærer? Har du mod på at flytte til syden og arbejde i et stort internationalt miljø? Og har du lyst til at blive en del af en startup i rivende vækst?


Udsigt over centrum af Lissabon

Så har du nu muligheden for at få alle disse ønsker opfyldt, for virksomheden Samlino.dk søger netop nu talentfulde medarbejdere til et betalt traineeship til deres marketing afdeling, som er placeret i hjertet af Lissabon. I rollen vil du fokusere på det danske marked, men du bliver en del af et internationalt team med daglig interaktion på tværs af organisationen.

Stillingen vil være et 6-12 måneders betalt traineeship. Som trainee hos Samlino.dk vil du være en del af et dynamisk marketing team, med fokus på SEM og SEO optimering samt online markedsføring. Du vil få dine egne ansvarsområder og skal derfor være selvstændig anlagt, have flair for IT og være motiveret for at lære nyt.

Du er:
– Organiseret og struktureret – kan have mange bolde i luften på samme tid
– Flydende i både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt
– En stærk formidler
– Bekendt med SEO og SEM (ikke et krav)
– Ambitiøs og tager ansvar for egne resultater
– Fyldt med god energi da det er en del af arbejdskulturen ”at være på”
– Teamplayer og hjælpsom

Om stillingen
Som en del af vores marketing-team kommer du til at arbejde med opgaver inden for:
– Dataopdatering og analyse
– Content marketing
– SEM og SEO optimering
– Sociale medier (Facebook, Youtube, Twitter)
– Udarbejdelse af artikler til blog og store danske medier

Den ideelle kandidat har 2-5 års akademisk baggrund inden for kommunikation eller marketing. Hos Samlino.dk har du alle muligheder for, at få ansvar og vokse i din stilling, hvis du er villig til at arbejde hårdt og målrettet. Vi leder efter en, som er ivrig efter at lære og som er klar på at lægge kræfter i sit job.

Hvis jobbet lyder som noget for dig, eller hvis du ønsker mere info, bedes du henvende dig til: kristine.pedersen@samlino.dk

Send både CV og motiveret ansøgning hvori du fortæller os, hvorfor vi mangler lige præcis DIG i vores team. Vi glæder os til at læse den!