Verdens turister er ved at få øjnene op for Lissabon som rejsedestination, og det samme er et stigende antal flyselskaber derfor også. Ikke blot etableres der den kommende tid flere flyruter til Lissabon, der bliver også et større udvalg af lavprisfly til Lissabon til glæde for blandt andet danskere, som ønsker sig en billig storbyferie i Lissabon.


Det bliver lettere at finde en billig rejse til Lissabon. Foto: Mark Hillary

Ny rute til Lissabon fra København

Fra næste måned har lavprisflyselskabet en fast base ved den portugisiske hovedstad, og etablerer i samme forbindelse nye ruter til Amsterdam, Asturien, Bordeuax og ikke mindst København.

Det første fly mellem København og Lissabon afgår efter planen den 19. april 2012, og vil derefter afgå tre gange ugentligt med afgange tirsdag, torsdag og lørdag. Ruten er et oplagt valg for både forretningsrejsende, og turister som søger en billig rejse til en af Europas mest attraktive storbyer.

Flere andre flyselskaber starter også ruter til Lissabon denne sommer. Blandt andet bliver Lissabon for første gang en del af Emirates’ netværk fra Dubai.

Storbyferie i Lissabon et must

Lissabon, som er en af verdens ældste byer, fik tidligere på året en fornem placering på rejseguiden Lonely Planets liste over ’10 byer du bør besøge i 2012′. I læserafstemningen blev Lissabon således kun overgået af Reykjavik på Island, men kom med en andenplads ind foran andre af Europas traditionelt mest populære storbyer såsom Barcelona, London og Berlin.

Du kan finde mange flere oplysninger om rejser til Lissabon i artiklerne her på hjemmesiden.