Porto er blandt de destinationer i verden, hvor du får mest ud af dine feriepenge ifølge en opgørelse fra den kendte rejseguide Lonely Planet. Her kan du selv på et beskedent feriebudget opleve spændende attraktioner og bo på hyggelige hoteller.


Foto: Jaan-Cornelius K.

Det er særligt den specielle atmosfære i Porto med smalle gader og hyggelige pladser, som begejstrer Lonely Planets anmeldere. Portos gamle bydel er da også allerede blevet anerkendt med optagelsen på UNESCOs Verdensarvsliste.

Kombineret med det lave prisniveau for rejser til Porto og byens mange kulturtilbud, giver det Porto en plads på listen ‘Top 10 best value destinations for 2012’ foran f.eks. San Francisco i USA.

God kvalitet til prisen i Porto

Rejser du til Porto kan du, udover fine hoteller og interessante seværdigheder, også for få penge nyde traditionelle portugisiske retter, der serveres i store portioner på Portos charmerende cafeer og restauranter. Det er også oplagt at tage en tur til det kendte vindistrikt Alto Douro nogle få timer øst for Porto. Her kan du udover at smage på portvinen, nyde landskabet med en sejltur på floden.

Rejser til Porto

Turister fra hele verden, som ønsker nye og ægte rejseoplevelser, har i de senere år fået øjnene op for Porto. Sammen med de lave prisniveau i Porto betyder det, at den nord-portugisiske by har oplevet en stabil stigning i besøgende. Herhjemme arrangerer blandt andre Kulturrejser rejser til Porto.