Braga ligger i den nordvestlige del af Portugal og er landets 3. største by. Den har været et handelscenter gennem umindelige tider - romerne døbte byen Bracara Augusta allerede i 296 f.Kr.


Den smukke by om aftenen. Kilde: Fueg0.

Bragas religiøse seværdigheder

Efter en lang Kristen historie er Braga stadig i dag Portugals religiøse centrum. Portugals biskopper har hjemme i Braga, og byen har været så vigtig i Kristendommens historie, at nogle kalder den “Det portugisiske Rom”. Denne rige religiøse baggrund giver sig udtryk i mange flotte kirker og paladset Antigo Paço, der er landets bispesæde. Facaden på biskoppens palads stammer oprindeligt fra det 14. århundrede, men er blevet ændret ved flere lejligheder siden da.

Igreja de Bom Jesus de Monte – Bragas barokke seværdighed

På bakken øst for Braga ligger en af Portugals mest berømte turistattraktioner. Bygningen af Igreja de Bom Jesus de Monte blev påbegyndt i 1776, og trappen i borak-stil symboliserer korsets fjorten stationer og leder samtidigt de besøgende op til kirken. Stedet er utroligt smukt – og en af de seværdigheder man skal se.

Gå i romernes fodspor

De tilbageblevne strukturer fra Romerriget bliver stadig mere blotlagte af arkæologiske projekter. Man mener, de romerske strukturer i Braga er blandt de allerstørste på hele den iberiske halvø, og man har i de senere år gjort meget for at lette adgangen til disse for turister.

Seværdigheder i nærheden af Braga

Området omkring Braga byder på mange seværdigheder, der kan nås i bil. Mange af disse har forbindelse til byens vigtige religiøse rolle. Der er også kurbyer nord for Braga. Den fantastiske nationalpark Parque da Penada Gerêz ligger nordøst for Braga og opfattes som værende blandt de vigtigste naturområder på den iberiske halvø.