Politiet i Lissabon arresterede forleden to britiske kvinder, som angiveligt havde arrangeret en falsk kidnapning af dem selv i anledning af deres 40 års fødselsdag.


Den falske kidnapning fandt sted på en af Lissabons mest populære pladser. Foto: Thomas

Bare for sjov

Den noget utraditionelle fejring medførte dog en strøm af alarmopkald til politiet fra bekymrede vidner, som midt i Lissabon havde set maskerede mænd tvinge de to kvinder ind i en varevogn. Først efter adskillige politibiler havde bragt varevognen til standsning, stod det klart at det dramatiske optrin blot var et “festligt indslag” i fejringen af kvindernes fødselsdag.

De to kvinder var ifølge The Telegraph sammen med en gruppe venner rejst til Lissabon for at fejre deres fælles 40 års fødselsdag, men tilsyneladende var Lissabons mange seværdigheder og attraktioner ikke nok, og et lokalt eventbureau var blevet hyret til at kidnappe kvinderne.

Kvinderne hævdede ved anholdelsen, at det var vennerne som havde arrangeret kidnapningen i Lissabon, men de blev dog alligevel selv anholdt sammen med de fire portugisiske “kidnappere”. De to kvinder og de ansatte fra det portugisiske fra eventbureau er dog blevet løsladt igen uden sigtelse, og ifølge en talsmand fra retten vil der ikke blive foretaget yderligere i sagen fra myndighedernes siden. “Vi forstår, at de legede en leg. Sagen er henlagt.”

Storbyferie i Lissabon med masser af oplevelser

Til trods for den noget utraditionelle fødselsdagsfejring kan man ikke fortænke gruppen af venner i at vælge en storbyferie i Lissabon. Den portugisiske hovedstad er i de senere år flere gange fremhævet som en af Europas bedste destinationer for en storbyferie på grund af byens blanding af kulturelle oplevelser og nærliggende strande. Desuden betyder de billige hoteller i Lissabon og det milde klima, at byen er et oplagt alternativ til de typiske europæiske storbyer i efteråret.

Læs mere om Lissabon her på hjemmesiden, hvor du får masser af tips til spændende oplevelser og seværdigheder.