Portugals berømte middelalderby Obidos er i fuld gang med forberedelsen af den 26. udgave af Obidos Internationale Chokolade Festival, som afholdes fra 17. marts til d. 3. april 2011


Chokolade Festivalen forberedes i den historisk smukke Obidos

Klassisk begivenhed i Obidos

Festivalen i Obidos, der er blevet en klassisk begivenhed i Obidos, og som hvert år tiltrækker 200.000 gæster i løbet af de 18 spændende dage, som festivalen strækker sig over, byder blandt andet på mode-opvisninger, skulpturer, børnehuse, og smykker – alt lavet af lækkert chokolade. Deltagerne kommer fra hele verden og bliver vurderet både af publikum og en international jury.

Portugals vigtigste forårsbegivenhed

De første udgaver af festivalen varede i 11 dage, men eftersom begivenheden vokser og gæster strømmer til, er arrangørerne blevet enige om at forlænge den til 18 dage i 2011. I 2011´s udgave er der mange spændende overraskelser og nyheder på vej i dét, der er blevet Portugals vigtigste forårs-begivenhed.

Dansk deltagelse i 2010

Danmark deltog i 2010’s festival med ”chokolatier” og biavler Nicolaj Wium fra Hornbæk, der siden han vandt Danmarksmesterskabet i 2001 har gjort det til en fast beskæftigelse at lave diverse innovative forsøg med chokolade.

Tilmeldingsfrist d. 31 januar

Ifølge de ansvarlige er Óbidos Internationale Chokolade Festivale på lige niveau med mange af verdens mest prestigefyldte arrangementer i branchen. Målet er at opnå international anerkendelse og tiltrække flere virksomheder og fagfolk til arrangementet. Tilmeldingsfrist er d 31. januar 2011 og kandidater kan finde yderligere oplysninger på: www.festivalchocolate.cm-obidos.pt

Mere om Nicolaj Wium: www.hyldehuset.dk