Holder du ferie på Algarev vil vi anbefale du leje en bil i en eller flere dage, da Algarve-kysten byder på mange spændende byer og seværdigheder. Har du kun bil til rådighed en dag, er her et godt bud på 3 byer vi vil anbefale du besøger.

Olhão
Denne lille fiskerlandsby er karakteriseret af de firkantede huse med flade tage, og terrasser i maurisk stil. Bag domkirken kan man besøge kapellet Nossa Senhora dos Aflitos. Det er også interessant at besøge fiskemarkedet i en lang uinteressant bygning på havnefronten. Her kan man opleve den livlige atmosfære og et kæmpe udvalg af fisk, som fiskerne hver morgen forsøger at friste de lokale husmødre med.

Lagoa
Denne by er kendt for sin vin, og byen er beliggende på en lille bakke, som er omgivet af vinmarker. Byen er meget fredelig i forhold til turistbyerne på kysten. I nærheden finder man Carvoeiro med de charmerende sandede bugter, som er et gammelt fiskerleje, som senere blev et populært feriested. Der er enkelte rester tilbage af den antikke fæstning og et kloster.

Lagos
Lagos er indrammet af vægge fra det 5. århundrede, og bag væggene finder man kirkerne São Sebastião, Santa Maria do Misericórdia, Santo António og den meget gamle São João fra det 8.-9. århundrede. Derudover findes der det Regionale Museum, Guvernørens Palads, Forte do Pau da Bandeira, slavemarkedet og den charmerende marina.

Hvilke byer på Algarve er dine favoritter? Skriv et rejsetip så andre kan få glæde af dine erfaringer.