Den portugisisk skofabrik 2W4 (To Work For) med hovedsæde i Guimarães har siden 2005 produceret deres eget mærke inden for sikkerhedssko og arbejdsfodtøj, som er anerkendt af flere europæiske skofirmaer. Blandt firmaets største kunder er Post Danmark.


Guimarães er andet end skofabrikker, her det hyggelige torv. Kilde: Feliciano

Hjælp til de danske postbude

Den portugisiske virksomheds formand har meddelt, at deres fodtøj har medvirket til at løse problemerne for mange af de danske postbude, der led meget af træthed i ben og fødder efter en lang arbejdsdag.
Ifølge Post Danmark blev 2W4 valgt ud fra et ønske om løse de problemer i postbudenes arbejdsdag, der er forbundet med at gå langt og bære på tunge pakker.
Store skandinaviske virksomheder som Volvo og IKEA er også blandt Guimarães firmaets store kunder.

Design din egen sko

Grundlagt i 1999 og beliggende i Portugals vigtigste område for skofabrikker, Guimarães, fremstår 2W4 som en meget moderne virksomhed. Firmaet satser på højteknologiske produktionsmetoder og fleksibilitet samt markedets bedste materialer i deres skoproduktion. I firmaets onlinebutik har kunderne bl.a. mulighed for ved bestilling, selv at designe skoene ved at vælge modellen, farve, foring, detaljer, logo, mv..

Portugal – kendt for skoproduktion

Portugal har længe nydt stor international anerkendelse for deres sko- og øvrige læderprodukter (tasker, handsker, mv), og også danske skofabrikker som eksempelvis ECCO har haft deres produktionsfabrikker i landet. Dog har en del i de senere år måtte flytte deres produktion til Østeuropa eller Østen p.g.a. omkostningsstigninger. Portugal er – efter Italien – verdens dyreste land at producere sko i. Men kvaliteten har sin pris og nogle fabrikker er da også vendt tilbage til landet. Andre producerer en del af deres fodtøj i Portugal, som f.eks. det danske mærke Ca’shott, hvis fodtøj bliver solgt i Europa, Canada og Australien. På verdensbasis går mere end 100 millioner mennesker til dagligt med portugisisk fodtøj.

Se mere om 2W4 her.