Danskeren Poul Thomsen, der har arbejdet omkring 20 år i IMF, vil lede forhandlingerne om etablering af et spareprogram, som Portugal skal implementere i bytte for udenlandsk hjælp.


Poul Thomsen skal forhandle hjælpepakke på plads for Portugal

Hurtigt ud af krisen

IMF-missionen i Portugal vil sammen med et hold fra Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) afgøre hvordan Portugal skal hjælpes bedst og hurtigst muligt ud af krisen.

Stor erfaring med hjælpepakker

Den danskfødte Poul Thomsen, som har arbejdet i institutionen siden 1982, besidder et indgående kendskab til økonomiske og sociale problemer i de tidligere central- og østeuropæiske lande og har samtidig en omfattende erfaring med gennemførelsen af økonomiske programmer.
Poul Thomsen har de sidste to år ligeledes haft ansvaret for at forhandle den økonomiske hjælp til de to hårdt kriseramte lande Grækenland og Irland. Desuden er Poul Thomsen IMF’s ansvarlige for koordinering af gruppens arbejde for Ukraine og Rumænien.

Ifølge den portugisiske avis Público vil IMF, Europa Kommisionen og ECB mødes de næste to uger i Lissabon for at vurdere landets økonomiske tilstand og forberede et dokument, som vil være det afgørende fundament for en aftale mellem Portugal og de tre europæiske institutioner. De vil heriblandt bestemme de nødvendige målsætninger for institutionernes udbetaling af de kvartalsvise rater, der hører med til hjælpepakken.