Efterårsferien er perfekt til en storbyferie i Lissabon. Klimaet i Lissabon er behageligt og priserne på fly og hotel er lavere end i september. Tag bare familien med på efterårsferie til Lissabon - der er mange aktiviteter for både børn og voksne, og portugiserne elsker børn! Du kan bo på hotel eller i en lejlighed med køkken på f.eks. Clarion Suites midt i centrum af Lissabon.


Praça Dom Pedro IV, Lissabon. Kilde: Flipao

Fly til Lissabon i efterårsferien for ca. kr. 2.000

Her er nogle eksempler på flypriser fundet den 19. august til Lissabon fra København. Priserne er inkl. skatter og afgifter.

  • 17 til 24. oktober med Swiss kr. 1.715
  • 17 til 24. oktober med TAP Air Portugal kr. 3.267
  • 18 til 25. oktober med TAP Air Portugal kr. 2.093
  • 14 til 21. oktober med Cimber Sterling kr. 2.025

Alle priser er fundet i søgemaskinen fra TravelForum, der sammenligner priser på fly til Lissabon fra samtlige flyselskaber.

Lidt fakta og historie om Lissabon

Lissabons historie er en blanding af konkrete facts og legende. Både Plinius den Ældre (romersk forfatter) og den portugisiske digter Luis de Camoes troede på historien om, at byen blev grundlagt af Ulysses, men faktisk var det fønikerne, der tolv hundrede år før Kristus bosatte sig på Tejo flodmundingen, fordi den var en sikker havn for deres galejer. De byggede en by, som de kaldte Alis Ubbo (rolig havn), og under deres kontrol havde den fremgang i mere end seks århundreder. Grækerne, romerne, barbarerne og til slut maurerne, vandt og tabte efter tur denne by ved Tejo, der skiftede navn med hver ny herre.

I 1147 lykkedes det Portugals første konge, Afonso Henriques, hjulpet af tusinder af flamske, normanniske, tyske og engelske korsfarere på deres vej til det hellige land, endegyldigt at udstøde maurerne, der havde været ved magten siden 714. Lissabon blev endelig erklæret hovedstad i 1256.
Portugal havde fremgang i det 15. og 16. århundrede efterhånden som en række opdagelsesrejsende penetrerede de fire verdenshjørner. Deres opdagelser bragte store rigdomme til Lissabon i form af guld, diamanter, silke og krydderier.

I 1908 udløste attentatet på Kong Carlos I på Lissabons hovedtorv, Praca do Comércio, enden på landets 767 år gamle monarki, og tvang Manuel II til at flygte til England to år senere.

Shopping i Lissabon

Shopping er ofte højdepunktet for besøgende i Lissabon. Det store udvalg af produkter til en rimelig pris så som håndlavede lædersko, tasker og bælter er vanskeligt at modstå.

Andre ting at kigge efter er broderier af høj kvalitet, vægtæpper og håndmalede glaserede kakler, der kaldes azulejos, som alt sammen udgør fine gaver til familie og venner derhjemme.

Én af de bedste souvenirs er det udsøgte Vista Alegre porcelæn, dygtigt lavet siden 1824 af eksperter i den nordlige by Aveiro.
De mange billige keramik potter og tallerkener, man ser i forretningerne, er alle fine eksempler på det lokale håndværk, der er kendt som artesenato, mens tæpper i orientalsk stil fra Alentejan byen Arraiolos og de fine kniplingsarbejder fra Madeira også er populære ting blandt turisterne.
Antikviteter og guldsmykker giver også god værdi for pengene i Lissabon, sammen med mange korkskærearbejder og kobberprodukter på tilbud på de lokale markeder.

Og ingen besøgende bør forlade Lissabon uden en flaske eller to af årgangsportvin, en sikker måde til at bringe smagfulde minder med hjem fra opholdet i den portugisiske hovedstad.

Charmen ved den portugisiske hovedstad ligger i byens stærke bånd til fortiden, restaurerede paladser, majestætiske kirker og et imponerende slot på toppen af en bakke reflekterer byens rige kulturarv.

Uanset om du vil shoppe på din ferie, se de mange seværdigheder i Lissabon, eller nyde det dejlige klima ved strandene kun 20 minutter fra centrum, så er Lissabon en storby, der byder på oplevelser for alle i efterårsferien.

Ønsker du en færdig pakkerejse i efterårsferien til Lissabon, så tilbyder flere rejsebureauer pakkerejser til Portugals hovedstad. Du finder bl.a. pakkerejser til Lissabon hos Svante Rejser, PortugalBureauet og Spies Rejser.