Fátima ligger på Santaréms bakker cirka midt mellem Lissabon og Porto.


Fátimas Basilika

Religiøse syner i Fátima

Fátima har kun godt 10 tusind indbyggere, men den er verdenskendt for de religiøse syner, tre hyrdebørn efter sigende havde af Jomfru Maria her i 1917. Tre hyrdebørn – alle fætre og kusiner – oplevede i 1917 seks månedlige syner, hvor de blev fortalt om fremtidige hændelser af Jomfru Maria. Disse hændelser var blandt andre anden verdenskrig og kommunismens storhed og fald og attentatforsøget på pave John Paul II. Den sidste vision blev overværet af 70 tusind mennesker og sås som mærkeligt lys fra solen.

Fátimas Basilika

Penge samlet ind efter visionerne blev brugt til at bygge et kapel i Fátima, der hvor Jomfru Maria efter sigende skulle have vist sig for de tre hyrdebørn. Dette blev dog sprunget i stykker af ateister i i 1920erne. Nu er der andre bygninger på stedet og op mod fire millioner pilgrimme besøger stedet hvert år.

Pilgrimme i Fátima

Fátima er mål for pilgrimsrejsende fra hele verden. Mest populært er det at komme den 13. i måneden fra maj til oktober, det var på den 13. i disse måneder, at børnene havde visionerne.

I Fátima er også “den hellige vej” der med 15 kapeller markerer den vej hyrdebørnene gik fra deres hjem til hvor de havde synerne. Pave John Paul II besøgte byen den 13. maj, 2000.