Med temperaturer i starten af 20'erne og klar himmel er foråret for alvor kommet til Lissabon. Det er dog ikke kun i foråret, du kan nyde dejligt vejr i den portugisiske hovedstad. Lissabon er således ifølge en ny undersøgelse blandt de 10 byer i verden med det mest behagelige klima.


Foråret indbyder til slentreture i Lissabon. Foto: Alexander Savin

Lune Lissabon

Når vejrudsigten for Lissabon i den kommende uge lyder på sol og temperaturer op imod 25 grader, er det ikke en enlig svale. Vejreksperterne på hjemmesiden weatherwise.org har undersøgt hvor i verden, man finder det mest behagelige klima, og på Top 10 listen over verdens byer kommer Lissabon ind på en fornem 6. plads foran blandt andet Cape Town og San Diego.

I Lissabon kan du ifølge undersøgelsen nyde godt af en gennemsnitlig temperatur på 21º C i løbet af dagen og 13,5° C om natten. Varmest bliver det i august med temperaturer op til 28º C i løbet af dagen, som falder til 18,6º C om natten. Beliggenheden ved Atlanterhavskysten betyder desuden, at temperaturen i den koldeste måned, januar, stadig kan nå op på 14,7º C i løbet af dagen.

Er du træt af våde danske somre, er en storbyferie i Lissabon også et godt valg. I sommermånederne falder her kun ganske lidt regn, og du kan nyde masser af solskin.

Læs mere om vejret i Lissabon

Billigere ferie i Lissabon

Det er ikke kun det behagelige klima, som placerer Lissabon blandt de mest attraktive rejsemål i Europa. I den seneste ‘City Costs Barometer’-prisundersøgelse fra det engelske Post Office fremhæves Lissabon som det mest et prisvenlige rejsemål i eurozonen. Ifølge City Costs Barometer er prisniveuaet i Lissabon kun det halve af det, man finder i for eksempel Amsterdam, Paris og Rom.

Læs meget mere om rejser til Lissabon og find information om seværdigheder og attraktioner i Portugals smukke hovedstad her på Portugal.dk