Mens kulde og sne stadigvæk står for døren i Nordeuropa, er Algarve i den sydlige del af Portugal klædt på til foråret, med smukke grønne landskaber og hvide blomstrende mandeltræer.


Afslapning på Algarve. Kilde: Meg Colombo

Algarves charme

Man fristes let til at besøge Algarves mange velbevarede landsbyer og fiskelejer, hvor krop og sind forkæles af den friske havluft og det blå hav ved de fine sandstrande. Det er den ideelle afslapning, velsignet med udsøgt gastronomi tilberedt med friske lokale råvarer og alt godt fra havet.
Men Algarve byder ligeledes på en biodiversitet og økosystemer som er unikke, herunder naturparken Ria Formosa og naturreservat Castro Marim, som er uberørte marsklande med saltbassiner og et eldorado for flamingoer, storke og andre eksotiske fuglearter

Algarve Spa Week

Holder man ferie på Algarve-kysten i marts måned og trænger til en afslappende oplevelse eller drømmer om velfortjent forkælelse i høj klasse, byder Algarves 10 bedste femstjernede hoteller fra d. 5. – 12. marts på fantastiske og eksklusive spa behandlinger med 50 % rabat.
Det er anden gang at Algarves fornemste hoteller samler sig om dette fine initiativ med alt fra sundheds- og skønhedsbehandlinger til holistiske og alternative terapier på eksklusive og elegante hoteller. Behandlingernes metoder og anvendelser varierer fra spa til spa og kan benyttes individuelt eller til to personer.

Reservation i god tid

De specielle tilbud i ‘ Algarve Spa Week’ er tilgængelige for alle hotelgæster, samt lokale beboere. Reservationer foregår direkte hos det pågældende spa, men er man ude efter et bestemt tilbud, kan man se en detaljeret beskrivelse af de enkelte behandlinger på begivenhedens hjemmeside. For at være sikker på tilgængelighed, anbefales at reservere i god tid.
I forbindelse med Algarve Spa Week og i tilfælde af, at man ønsker at kombinerer behandlingerne med en eller flere overnatninger, har hotellerne lavet specielle pakker, der inkluderer forskellige spændende oplevelser som eksempelvis golf, sejlads, gourmet-middage, udflugter eller andre ønsker.

Se mere om begivenheden på: www.algarvespaweek.com