Portugal oplever i år en stort tilgang af turister ikke bare fra lande i Skandinavien, men fra hele Europa. I september måned er det f.eks stort set umuligt at opdrive en hotelseng i Lissabon.


Specielt en by som Lissabon oplever i år stor fremgang i antal turister som besøger byen

Ryanair er stoppet med at operere på ruten mellem Billund og Faro og Easyjet flyver ikke længere på ruten mellem København og Lissabon. Derfor er det bemærkelsesværdigt, men ikke desto mindre glædeligt, at antallet af danske overnatninger på hotellerne i Portugal kan fremvise en stigning både fra 2013 til 2014 og i de første 5 måneder af 2015. Fra Danmark steg antallet af overnatninger med 2,9% fra 2013 til 2014, og yderligere med 3,1% i de første 5 måneder af 2015. Ser vi på de nordiske lande som helhed, steg trafikken med 2,1% fra 2013 til 2014, mens der er et fald på 1,6% fra januar til maj 2015. Samlet set er Norden dog Portugals 5. største marked efter UK, Tyskland, Frankrig og Spanien.

Det er værd at notere sig, at markedet for udlejning af private villa ́er og huse er kraftigt stigende. Disse overnatninger regnes ikke med i statistikkerne, ligesom camping, hostels og mindre hoteller og pensionater heller ikke regnes med.

Kilde: Portugals Turistbureau