Det nordlige Portugal er berømt for sin caldo verde, en kål- og kartoffelsuppe i Minho stil, og for sit store udvalg af søde sager og desserter, hvori der anvendes rigelige mængder af æg.


Traditionel "Cozido à portuguesa". Kilde: Uxbona

Cozido à portuguesa er en nationalret med kød, pølser og grøntsager med sin oprindelse i Trás-os-Montes regionen. Andre fyldige retter bydes der på i de bjergrige områder inde i landet, hvor råvarerne mest er agerhøne, hare, gedekid og gris, som er portugisernes foretrukne form for kød, og som også anvendes til pølser og skinker (hvoraf Chaves og Lamego presunto er de bedst kendte).

Røget kød i det nordlige Portugal

Andre røgede kødvarer fra det nordlige Portugal er farinheira pølsen, der er fremstillet af svinekød, vin og mel, og morcela, en velkrydret blodpølse, der er bedst stegt eller på grill. De meget krydrede chourico og paio pølser er også meget populære.

Forskellige opskrifter på tørret torsk og andre fiskeretter er at finde omkring Porto, sammen med tripas à moda do Porto, en stærk krydret sammensætning af kallun, skinke, bønner og ris.

Et væld af desserter i Nordportugal

Desserter forekommer i forskellige udgaver, så som den smagfulde sopa dourada, en sandkageopskrift fra Viana do Castelo fremstillet af kværnede mandler og æggeblommer. Opkaldt efter abbeden, som opfandt den, er Pudim Abade de Priscos smagt til med citron, krydderier og portvin.

De nordlige specialiteter inden for kager er fyldige, bløde og sukkerholdige, og ofte tilsmagt med kanel. Toucinho do céu, der betyder ”brød fra himlen” er en populær lokaltfremstillet mandel- og kanelkage.