Forkæl dine smagløg på Madeiras kastanje-festival, hvor du 1-2. november kan smage på lokale kastanje-delikatesser i form af ristede kastanjer, kager og likører.


Ristede kastanjer. Foto: Andrea de Poda, Creative Commons.

Forkæl dine smagsløg i Nonnernes Dal

Den årlige kastanje-festival, Festa da Castanha, organiseres af butiksforeningen i landbyen Curral das Freiras, som ønsker at promovere dette vigtige lokale produkt.

Festivalen i Curral das Freiras, bedre kendt som Nonnernes Dal, er dog ikke kun en for at smage på kastanjer og delikatesser lavet med kastanjer.

Kastanjefestivalen, som oprindeligt begyndte da de lokale producenter havde et overskud af kastanjer, har således med årene udviklet sig til også at inkludere andre aktiviteter og attraktioner såsom madkonkurrencer, musik, dans og ikke mindst vin.

Det er ikke kun på Madeira og i Nonnernes Dal, at kastanjer er på menuen. Ristede kastanjer er således en tradition mange steder i Portugal særligt i november måned, hvor man blandt andet fejrer Mortens aften ved at tænde bål for at riste kastanjer.

Læs mere om Portugals “november-slik”, ristede kastanjer

Nonnernes Dal på Madeira

Nonnernes Dal er en af Madeiras mest berømte seværdigheder, som udover den lille landsby af samme navn byder på spektakulære udsigter og stor naturskønhed.

Bor du i Funchal, er der omkring en times kørsel gennem nogle af Madeiras flotteste landskaber gennem eukalyptusskove og forbi udsigtspunktet Eira do Serrado.

Læs mere om Nonnernes Dal på Madeira