Porto er et godt rejsemål, hvis du vil give dine børn en oplevelsesrig ferie i Portugal. I og omkring byen er der således masser af sjove og spændende aktiviteter for børn i alle aldre, og Porto er desuden et godt udgangspunkt for udflugter til andre dele af det nordlige Portugal.


Foto: mat's eye, Creative Commons.

Mange oplevelser for børn i Porto

Porto har mange tilbud for familier uanset, hvor stort dit rejsebudget er.

Porto en rigtig storby, men har dog mange åbne, grønne områder med legepladser, hvor børne kan få lov at løbe rundt og brænde lidt energi af. Mange parker er desuden oplagte til en familie-picnic, der kombineres med udforskning af interessante seværdigheder. Besøg for eksempel parken Palacio de Cristal, krystalpaladset, hvor I kan gå opdagelse i haver med forskellige temaer.

Lær noget nyt i ferien

Er dine børn nogle rigtige krudtugler, er det om sommeren også oplagt at supplere oplevelserne i selve Porto med besøg ved nogle af de mange strande tæt ved byen. Her er det blandt andet muligt for lidt større børn at få en eftermiddag på surf-skole, og har du selv mod på det, kan du samtidig selv få lektioner i at beherske bølgerne. Mange af strandområderne i nærheden af Porto er desuden kendt for at have gode restauranter, så skal du ikke selv surfe, kan tiden eventuelt fordrives med gastronomiske oplevelser.

Har dine børn ikke mod på at kaste sig ud i Atlanterhavets bølger, er der dog også mange oplevelser på land, som henvender sig til børn. I udstillingsakvariet Sea Life Porto kan I for eksempel møde flere tusinde eksotiske fiskearter og gå en tur i Portugals første undervandstunnel, hvor hajer svømmer over jeres hoveder. Ligeledes har Porto også et planetarium med spændende udstillinger, som vil tiltale nysgerrige børn.

Mange af de andre museer i Porto, kan være interessante at besøge for både børn og forældre. Militærmuseet har for eksempel en fascinerende våbensamling, der går helt tilbage til det 16. århundrede.

I videoen her under kan du få indtryk af de mange muligheder på en familieferie i Porto.

Nemt at rejse til og fra Porto

Vil I ikke bare opleve det nordlige Portugal, men for eksempel også hovedstaden Lissabon mod syd, er det oplagt at benytte billig billeje til at tage familien med på en bilferie gennem Portugals mange interessante regioner.

Er tiden mere knap er der gode flyforbindelser mellem Portugal og for eksempel Lissabon, hvor blandt andet lavprisflyselskabet snart lancerer flere daglige afgange. Læs mere om mulighederne for dig, som rejser med børn til Lissabon i indlægget Tag børnene med til Lissabon.