Lissabons Gulbenkian Museum betragtes af den nordamerikanske rejse-hjemmeside ”The Savvy Explorer” som ét af verdens bedste museer.


Museu Calouste Gulbenkian i Lissabon regnes for et de bedste mindre museer i verden

Over 6000 mesterværker

I Europa blev Gulbenkian valgt foran Zürichs ”Kunsthaus”, ”Musée de l’Orangerie i Paris og ”Peggy Guggenheim Collection i Venedig. Ifølge ”The Savvy Explorer”´s redaktør Michael Tulipan, byder det portugisiske museum deres gæster på en rejse igennem verdens kulturelle historie, fordelt på de over seks tusinde mesterværker, der er tilgængelige på museet.

Filantrop og kunstmæcen

Calouste Sarkis Gulbenkian var en ingeniør og erhvervsdrivende fra Armenien, der var med til at grundlægge olieselskaber i Mellemøsten (bl.a. Iraq Petroleum CO. Ltd. og BP). Han fik 5 % af indtægterne og som stor kunstmæcen og filantrop brugte han sin formue på kunst. Under 2.verdenskrig gjorde han et stop i Lissabon på vej til USA og faldt pladask for byens charme og den portugisiske gæstfrihed, hvorfor han besluttede sig at blive boende. Gulbenkian døde i 1955, men forinden havde han nået at udtrykke sit ønske om at hans kunstsamling skulle udstilles samlet et sted og dermed blev Gulbenkian Museum opført og indviet – dette skete i 1969.

Støtte til kunst og videnskab

Gulbenkian Stiftelsen er meget aktiv og står for internationale kunstudstillinger (f.eks. udstillinger for danske COBRA). Udover udstillingslokaler findes der også en konferencesal, et bibliotek, et auditorium og et meget smukt parkanlæg. Stiftelsen har eget orkester og kor (som ved lejligheder har gæstet København) og har indtil 2005 haft egen balletgruppe. Gulbenkian Stiftelse giver desuden stipendier indenfor kunst og videnskab, som også var én af Calouste Gulbenkians lidenskaber. Endelig har Gulbenkian eget forlag og Calouste Gulbenkian var også en stor sponsor for opførelsen af Lissabons planetarium, som ligger i Belém kvarteret, ved Hieronimus-klostret.

Se mere om Gulbenkian Museum på: www.gulbenkian.pt