Lifter og ramper er stadigt mere udbredte i Portugal, både i offentlige og private bygninger. Mange hoteller har faciliteter, der gør besøg fra handicappede nemmere.

Al offentlig transport i byområderne har fire sæder specielt reserveret til handicappede passagerer med gangproblemer, men der er ikke adgang for brugere af rullestol endnu.

Blinde må rejse med deres førerhunde, hvis de er i snor og har mundkurv på – det koster ikke ekstra at have en førerhund med.

Metroens nyere stationer har adgang for handicappede, men det gælder desværre ikke ret mange af de ældre stationer.

Nogle biludlejningsfirmaer tilbyder specielt udstyrede biler, der gør det muligt for handicappede at køre.