Michelinguiden har netop løftet sløret for, hvilke portugisiske restauranter der i 2016 kan pryde sig med en af de eftertragtede stjerner fra gastronomiens fornemmeste guide. Få her det samlede overblik over de restauranter, der tilsammen henter 17 michelinstjerner til Portugal.



Michelinrestauranter for alle i Portugal

Det er med hvert år med en vis nervøsitet, at restauranterne modtager den nye madguide fra Michelin. En stjerne kan have stor betydning i forhold til at trække nye gæster til restauranten og for turismen i området.

I den nye 2016-guide har en enkelt restaurant i Alentejo (L’And Vineyards) mistet sin stjerne, men til genæld har restauranten Bon Bon i Algarve fået sin første. Samlet set har Portugal derfor stadig 14 Michelin-restauranter, som tilsammen har 17 stjerner.

Følgende 14 portugisiske restauranter fået stjerner i 2016 guiden:

To stjerner

Belcanto (Lissabon), José Avillez
Ocean (Armação de Pêra), Hans Neuner
Vila Joya (Albufeira), Dieter Koshina

Én stjerne

Casa da Calçada (Amarante), Vítor Matos – André Silva
Eleven (Lissabon), Joachim Koerper
Feitoria (Lissabon), João Rodrigues
Fortaleza do Guincho (Cascais), Vincent Farges – Miguel Vieira
Henrique Leis (Almancil), Henrique Leis
Il Gallo d’Oro (Funchal), Benoît Sinthon
Pedro Lemos (Porto), Pedro LEmos
São Gabriel (Almancil), Leonel Pereira
Willie’s (Vilamoura), Willie Wurger
Yeatman (Vila Nova de Gaia), Ricardo Costa
Bon Bon (Carvoeiro) / Rui Silvestre – Ny i guiden

Kilde: Michelin

Gastronomiske oplevelser i Portugal

Modsat hvad mange tror, er dækker Michelin-guiden dog ikke kun de allerfineste toprestauranter, men kan også bruges af dig, som blot søger et godt måltid til en fornuftig pris.

De kulinariske oplevelser er en stor del af fornøjelsen ved at rejse i Portugal. Her kan du udforske et af de mest varierede middelhavskøkkener, som nyder godt af råvarernes fantastiske kvalitet.

Læs mere om gastronomiske oplevelser i Portugal i de andre artikler her på hjemmesiden. Læs for eksempel mere om gastronomi i Portugal.