Lavprisflyselskaberne Easyjet og Norwegian har i den seneste tid åbnet nye ruter til Madeira. Det kan være din chance for at flyve billigt til den populære portugisiske ferieø med en enkelt mellemlanding.


Frodige Madeira. Foto: Greg_Men, Creative Commons.

Nye lavprisruter til Madeira

Er du på udkig efter en billig flyrejse til Madeira? Både engelske easyJet og norske Norwegian har inden for den seneste tid åbnet nye ruter fra Storbritannien til blomsterøen i Atlanterhavet. Kan du acceptere en enkelt mellemlanding, giver det nye muligheder for at finde billige flyrejser til den smukke ferieø.

Flyver du via Edinburgh eller Manchester, kan du flyve med easyJet til Madeira 2 gange ugentligt. Det engelske lavprisflyselskab har i forvejen flere ugentlige afgange til Madeira, og med de to nye ruter forventer selskabet at fragte op imod 32.000 flere rejsende til Madeira årligt.

easyJet er dog ikke eneste lavprisflyselskab med nye forbindelser til Madeira. Norske Norwegian åbnede i efteråret ligeledes en ny rute med to ugentlige afgange fra London Gatwick til Madeira.

Udnyt mellemlandingen til sightseeing

Både easyJet og Norwegian har gode forbindelser fra Danmark til lufthavnene i Storbritannien. Kan du leve med en enkelt mellemlanding, giver det derfor nye muligheder for at rejse billigt. Har du lyst til at udforske den skotske eller engelske hovedstads mange seværdigheder, er det oplagt at forlænge mellemlandingen med en overnatning eller to på vejen ud eller hjem.

Vær opmærksom på betingelserne for flytilslutninger hos lavprisflyselskaberne. EasyJet bekriver deres betingelser her, mens du kan finde tilsvarende information hos Norwegian her.

Madeira – en helårsdestination

Blandt de danske rejsende er Madeira især kendt som en vinterdestination, men øen er faktisk en populær helårsdestination. Takket være øens subtropiske klima har du året rundt mulighed for at nyde fantastisk vejr og smukke landskaber.

Læs mere om seværdigheder og attraktioner på Madeira i de andre artikler her på hjemmesiden. Se for eksempel her hvor du kan opleve Madeiras unikke laurbærskove.