Hotel Alto Lido ligger i den meget populære del af Funchal nær Lidoen-området med de mange spisesteder, caféer og barer samt de velbesøgte havbade. Her er omkring 3 km til Funchals gamle bydel – en tur man kan gøre til fods langs kysten med udsigt til skibene og lystbådene eller med den shuttlebus, som hotellet stiller til rådighed.



Ud over en helt fantastisk beliggenhed, har Funchal meget at byde på. Her er et attraktivt klima, som ikke findes bedre på Madeira, og på de mange gode spisesteder kan man nyde den gode Madeira-vin og specialiteterne fra det lokale køkken. Funchal rummer tillige en overdådighed af frodige haver, et hyggeligt havneområde, elegante forretninger og et væld af historiske seværdigheder som for eksempel den næsten 500 år gamle katedral, Sé. Undlad ikke at besøge det farverige og levende marked ”Mercado dos Lavradores” i Rua Boa Viagem – hertil kommer bønderne fra hele Madeira for at sælge deres produkter. Et andet ”must” er den overdådige botaniske have, Jardim Botanico, der ikke bare samler de mest eksotiske træ- og blomsterarter på Madeira (og fra andre dele af verden), med tillige har en storslået udsigt over Funchal by, bjergene og havet.

På Hotel Alto Lido findes 311 værelser i flere bygninger. Alle værelser er møbleret og holdt i afstemte farveskalaer. De har alle aircondition, kabel-TV, minikøleskab, safetybox og veludstyret badeværelse med hårtørrer samt møbleret balkon med udsigt over haven, poolen eller havet. Lejligheder med separat soveværelse / opholdsrum har desuden tekøkken.

Hotellet har en lille have med et pænt poolområde med terrasse og solsenge samt en stor opvarmet indendørspool med et glastag, der åbnes, når vejret tillader det. Af yderligere faciliteter findes fitnesscenter med spa og sauna samt mulighed for at spille squash, bordtennis og billard.
Hotellet har en restaurant, en café samt en bar/lounge, hvor der de fleste aftener er levende musik.

Der er internetfaciliteter i de fælles arealer på hotellet.

Adresse

Hotel Alto Lido ****
Estrada Monumental, 316
Funchal, Madeira, Portugal
Hotellets hjemmeside finder du her her