Ca 25 km vest for Funchal finder man den lille mere end 500 år gamle landsby Ponta do Sol med hotellet Estalagem Ponta do Sol og dets ”lillesøster” Hotel da Vila, der ligger blot 3 minutters gang derfra – faciliteterne på de 2 hotellet kan benyttes af alle gæster. I den charmerende landsby er du væk fra masseturismen og kan i fred og ro nyde den charmerende atmosfære, det dramatiske sceneri med den klippefyldte kyst, terrasserne med banan- og sukkerrørsplantager op ad bakkeskråningerne og den subtropiske beplantning på bjerge længere borte. Her er endvidere fine muligheder for levada-vandringer – hoteller tilbyder gratis transport til startstederne for mange af dem.



Mens Estalagem Ponta do Sol ligger lidt oppe på et klippefremspring ligger Hotel da Vila i bogstaveligste forstand med ”fødderne” i strandkanten. Stranden består her, som alle steder på Madeira, af fine småsten, men iført badesko er det er vidunderlig badestrand, og der er ikke langt til nogle af verdens bedste surfstrande. Blot 10 minutters kørsel fra hotellet kan du tage på delfinudflugt med god mulighed for at kunne beundre de graciøse dyr i deres rette element. Byens beliggenhed gør endvidere, at du her kan nyde synet af både de farvestrålende solopgange og flammende solnedgange.

Hotel da Vila har 15 meget smagfuldt indrettede værelser holdt i helt lyse toner, der spiller godt med havets blå nuancer, som kan ses fra alle værelserne. Her er balkon med havudsigt, aircondition, safetybox, mini køleskab, kabel-TV og internetadgang.

Hotellet har desuden en dejlig restaurant med en indbydende terrasse, der er perfekt til en drink i solnedgangens skær.

Oppe på Estalagem Ponta do Sol kan I tage en dukkert i den store infinity-pool og gøre brug af de mange faciliteter i spa og wellness-afdelingen. Her er opvarmet indendørs pool, jacuzzi, dampbad, sauna, fitness og mange former for massage og forskellige helsebringende behandlinger.

Skulle det hele blive lidt for stille kan du benytte hotellets gratis shuttle til/fra Funchal, så der kan blive lejlighed til at gå på opdagelse i den gamle bys hyggelige gader.

Adresse

Hotel da Vila ****
Rua Dr João Augusto Teixeira
9360 – 215 Ponta do Sol, Madeira, Portugal
Hotellets hjemmeside finder du her