Hvalfangst, som er en praksis der mindst kan dateres tilbage til 6.000 f.Kr., har været et betydningsfuldt erhverv for Azorernes befolkning for 150 år siden og Madeiras befolkning for 70 år siden, hvilket skyldes den høje efterspørgsel på hvalolie og efterspørgslen på hvalkød i det 20. århundrede.


Hvalfangst har dybe historiske rødder på Azorerne og Madeira

Udvikling af hvalfangstteknikker

Midt i det 18. århundrede ankom skibe fra USA til Azorerne for at fange hvalerne. De brugte ofte de lokale som arbejdskraft og mange lokale emigrerede dengang også til USA og fortsatte med at beskæftige sig med hvalfangst der. Dermed lærte portugiserne om hvalfangstteknikken. Oprindeligt foregik fangsten sporadisk og uden hjælp af instrumenter.

Udviklingen af den moderne og avancerede

hvalfangstteknologi tog først fart i det 19. århundrede. Da fangst blev til et systematisk erhverv, udviklede man instrumenter til at gøre fangsten nemmere, hurtigere og mere effektiv. 1850 bygger man de første flåder til at fange hvaler på Azorerne.

Til formålet udviklede Azorerne en typisk båd ”Barco de boca aberta” – som betyder båd med åben mund – der var udført af meget lette træsorter for at forhøje bådenes smidighed og fart i vandet for at tilpasse kaskelothvalens hastighed. Båden sejlede med en besætning på 8 til 10 mænd: seks-otte roere og en ”mester” som sad ved agterstavnen og styrede båden med en snare og ved stævnen stod en ”harpun-mand”, der affyrede harpunen mod kaskelothvalen.

Efter fangsten gik man i gang med at ekstrahere olien, finner, kød og amber – et sekret der udskilles i kaskelothvalens mave. Det blev tidligere brugt til at intensivere parfumers duft. I dag fremstilles sekretet kunstigt. Knoglerne blev brugt til fremstilling af mel.

Lovgivning omkring hvalfangst

Azorernes befolkning indførte hvalfangst på Madeira i begyndelsen af det 20 årh. og i 1941 kom de første hvalfangere til den nordlige del af øen. Erhvervet oplevede sit højeste punkt i perioden 1950-60, men i 70’erne da lande som USA, England, Frankrig – der indtil da havde været de største kunder – forbød al form for handel med hvalprodukterne, lagde man nærmest frivilligt erhvervet fra sig på Madeira i 1981.

Desuden vedtog Madeira i 1986 en lovgivning, der fredede farvandet omkring Madeira, for at beskytte denne stærkt truede dyreart og i stedet få dem til at føle sig beskyttede og velkomne i Madeiras farvande.

1987 blev hvalfangsten totalt forbudt i Portugal, og dermed skiftede man erhvervsretning. I dag kan man besøge nogle meget spændende hvalfangstmuseer på Azorerne og Madeira, hvor man tages på en rejse igennem hvalfangstens historie og udvikling. De tidligere vagtposter, som man før brugte til at få overvåge hvalerne med henblik på fangst, bruger man i dag som observations- og udsigtssteder og til turismeformål.

Kunne du tænke dig at rejse til Azorerne eller Madeira og opleve en hvalsafari? Så besøg www.portugalburauet.dk, der er specialister i rejser til Portugal.