På en rejse til Portugal vil du opdage store kontraster og lære meget om de kulturelle forskelligheder, i et land der ikke er særlig stort, men som alligevel har mange velbevarede traditioner og rigtig meget at byde på.


Douro-floden er ét af de steder, du kan opleve på en opdagelsesrejse i Portugal

I Nordportugal kan du besøge provinsen Minho, nord for Porto. Både landbrug, industri samt fiskeri er af stor betydning og befolkningen er meget gæstfri, meget religiøse og stolte af sine rødder. Yderst betagende mindre landejendomme omringet af opdyrkede marker pynter i den grønne provins.

Naturen er ualmindelig smuk og varieret. Og så befinder du dig i centrum af den perlende og friske Vinho Verde region, hvis landskab er præget af dens vinmarker. Her kan du gå på opdagelse i et væld af portugisiske kvalitetsvine, der bibeholder deres karakter og personlighed år efter år, der er afhængig af naturen, klimaet og de over 300 portugisiske druesorter.

Porto, Braga og Guimarães

De tre byer Porto, Braga og Guimarães summer af drive. Guimarães har et velbevaret historisk centrum og forbereder sig kraftigt til at bliver kulturby 2012. Braga er barokkens hovedstad i Portugal og tæller over 100 kirker. Porto er en by med en befolkning fuld af selvtillid og initiativ og desuden uden masseturisme, så man føler sig derfor som lidt af en opdager.

Douro-dalen

Som en fortsættelse til det henrivende, uberørte Nordportugal kan du besøge Douro-dalen, en verdensarv-mærket region, der er bjergrig, fredelig og et fabelagtigt drømmested. Douros vinregion er verdens første vindistrikt og mange vingårde har hørt til den samme familie i flere århundreder.

Et besøg i Douro-dalen vil uden tvivl blive uforglemmeligt, og du vil møde stor venlighed hos den lokale befolkning. Det bjergrige område mellem Lamego og Coimbra er tyndt befolket og landskabet fremstår uberørt med en blanding af opdyrkede marker, skove og maleriske landsbyer. Gemt i bjergene, finder man utallige kursteder – rene oaser i sammenspil med naturen og skønheden.

Coimbra og andre seværdigheder i Portugal

Coimbra er en til portugisisk by, som ligger på den nordlige side af en flod og med byens universitet som sin krone. Denne perle har siden slutningen af det 13. århundrede huset Portugals ældste og Europas tredje ældste universitet, ført af religiøse ordener, der siden landets grundlæggelse slog sig ned i byen, og man mærker hele tydeligt den dynamik, som de studerende bidrager med. Coimbra er en meget gammel by, der blev beboet af romerne og maurere, og var en vigtig havneby og Portugals hovedstad fra 1139 til 1260.

Af klassiske højdepunkter på en rejse til Portugal er de mange nationalmonumenter, der er optaget på UNESCOS verdensarvliste, der vidner om den store betydning og indflydelse som de religiøse ordener har haft i Portugal. Besøg i den forbindelse Tomar, Batalha, Alcobaça og Hieronymus klosteret – pragtfulde arkitektoniske mesterværker, der hver fortæller en spændende historie.

Man kan fordybe sig i middelalderbyer som Óbidos, Castelo de Vide, Marvão og Estremoz med deres pittoreske arkitektur, lokale skikke og traditioner, de gamle jødiske kvarterer, for ikke at glemme Alentejo-regionens perle, Évora, en charmerende by med en lang historie, der går helt tilbage til romernes tid, og som huser det meget velbevarede romerske Diana tempel.

Lissabon og området omkring

Besøg også Lissabon-området, hvor du kommer tæt på den hyggelige hovedstad. Besøg her det gamle bycenter, der stammer helt tilbage fra fønikerne samt det monumentale kvarter Belém, der bl.a. huser Portugals præsidents officielle residens, verdens største karetmuseum samt monumenter som Hieronymus klosteret, Belém tårnet og Henrik Søfarerens monument, der minder om de mange opdagelsesrejser og Portugals rigeste, historiske periode.

Du vil opleve to vidt forskellige sider af Lissabon, ved at passere 25. april broen, indviet i 1966 af det firma som byggede Golden Gate bridge i San Francisco, og nyde den fantastiske udsigt over Lissabon på det ene side og Kristus statuen i den anden retning mod den maleriske fiskerby Sesimbra. Her kan du lade turen gå videre mod Azeitão, der er hjertet af Costa Azuls vinregion, og som bl.a. er berømt for sin moscatel-vin. Nyd også den vidunderlige vegetation fra Arrábidas Naturpark mod Setúbal beliggende ved Sado flodmundingen.

Den fortryllende Estoril-kyst ligger et stenkast fra Lissabon og denne mondæne og spændende del af Portugal har en fantastisk beliggenhed med dejlige børnevenlige strande, frodig natur og er velsignet med et mikroklima med milde vintre og megen sol. Langs kysten kommer du til Europas vestligste punkt – Cabo da Roca og videre til den romantiske Sintras bjerg og by, der har bedåret og inspireret H.C. Andersen ved hans ophold i 1866. Bjergsiden er dækket af overstrømmende vegetation og nogle af de mest eksotiske og bedårende bygninger man kan forestille sig.

Der er utrolig mange spændende og forskelligartede byer at opleve på en rejse til Portugal. Kontakt PortugalBureauet eller Kulturrejser Europa for at høre mere om de mange mulige rejser.