IKEA-konceptet, leveret af vores nordiske nabo, stortrives i Portugal og den svenske virksomhed har annonceret, at den til sommer vil åbne dens tredje produktionsanlæg i landets ”Møbel-hovedstad”, Paços de Ferreira.


Portugal var ét af de tre største markeder for IKEA i 2010 - og nu udvides der

Højteknologisk møbel-centrum tæt på Porto

Paços de Ferreira, beliggende nordøst for Porto, har i 2010 præsenteret sit ambitiøse projekt for et højteknologiske centrum, der vil satse på forskning indenfor udvikling af innovative løsninger indenfor bl.a. møbelindustri, samt nye anvendelsesmuligheder for træ.

IKEA skaffer 200 nye arbejdspladser i Nordportugal

IKEAS nye fabrik udgør en investering på 30 millioner euro og vil skabe 200 nye arbejdspladser, hvilket vil betyde en stigning i antallet af medarbejdere til 1200 personer på IKEA/Swedwood fabrikkerne i Portugal.

Portugal det tredjestørste marked i verden

Den første IKEA-forretning blev indviet i 2004 i Alfragide, lige uden for Lissabon, og har lige åbningen været en forrygende succes. Især ungdommen har i begyndelsen taget godt imod det innovative og enkle design og udfordringen om selv at samle møblerne. IKEAS popularitet har dog i mellemtiden bredt sig ud til alle generationer og møbelkæden har indtil videre tre forretninger i Portugal (to ved Lissabon og en ved Porto), og planerne for åbningen af den 4. butik bliver opførelsen af et stor indkøbscenter, en butik og en ”Retail Shop” ved Loulé/Faro i 2015, der vil dække hele Sydportugal.
Investeringen i Algarve løber op til 200 millioner euro og vil skabe 3000 arbejdspladser. Ydermere planlægger IKEA at investere løbende i det lovende portugisiske marked, der – ifølge virksomhedens pressemeddelelse – sammen med Rusland og Kina udgjorde de tre bedste markeder i 2010.