I Portugal finder du mange spændende indkøbsmuligheder, og at blive fristet til at købe noget er uundgåeligt for de fleste besøgende i Portugal.


Gade i indkøbsområdet Baixa. Kilde: Osvaldo Gago

Specielle indkøb i Portugal

De bedste køb er lokaltfremstillede lædervarer, smykker, fint porcelæn og kvalitetstøj, lige fra tykke håndstrikkede trøjer til nyeste mode.

Gudskelov er traditionel kunst og kunsthåndværk ikke gået tabt som et resultat af Portugals hurtige modernisering efter 1974 revolutionen. Lertøj, keramik og kakler produceres i høj kvalitet over hele landet, med stilarter, der varierer fra egn til egn og fra by til by. Kniplinger og broderier er specielt gode fra Madeira.

Populære indkøbsområder i Portugal

Lissabons mest populære indkøbsområde er Baixa, et kompakt område midt i byen med mange parallelle gader, bl.a. gågaden Rua Augusta. En kort gåtur op ad Rua do Carmo fører til det fashionable Chiado område, der næsten er totalt restitueret efter en ødelæggende brand i 1988. Colombo Centret tæt på bycentrum ved Benfica er det største indkøbscenter på Den Iberiske Halvø.

Besøgende i Porto bør stile efter Rua de Santa Catarina i centrum af byen. Der er adskillige eksklusive butikker og modeforretninger langs Avenida da Boavista omkring Meridien Park Atlantic Hotel.

Åbningstider i Portugal

Normale åbningstider i forretninger er fra 9 til 13 og fra 15 til 19 fra mandag til fredag.

Forretningerne lukker kl. 13 på lørdage fra januar til november, men holder åbent fra kl. 9 til 13 og fra kl. 15 til 19 fra mandag til lørdag i december.

Portugals mange indkøbscentre (centros comerciais) holder længere åbent, som regel fra kl. 10 til midnat.

De små antikvitetsforretninger, der er gemt væk i sidegaderne i de større byer som Lissabon og Oporto, tilbyder et fint udvalg af ting, der kan dateres flere hundrede år tilbage.

Åbningstider er vejledere og kan skifte pga. lokale forhold

Du kan også læse om Portugal på det portugisiske turistkontors hjemmeside.