Den årlige International Gourmet Festival afholdes i år fra d. 14. til og med d. 23. januar, og har deltagelse af mere end 20 af verdens mest anerkendte kokke.


Algarve er kendt for sin smukke kyst. Kilde: Jérôme Bon

Gastronomi for entusiaster

Festivalen fungerer samtidig som et hyggeligt Gastronomisk træf, der år efter år tiltrækker flere entusiaster til Vila Joya Luxury Boutique Resort, som ved ”World Travel Awards 2010” i London for andet år i træk vandt den fornemme pris som ”Verdens bedste boutique resort”. Festivalen er dedikeret til Claudia Jung, Vila Joyas grundlægger, der døde for 12 år siden og havde stor kærlighed for eksklusive gastronomi

Vila Joyas Michelin-restaurant

Vila Joya Luxury Boutique Resort ved Albufeira, Algarve har Portugals eneste restaurant med to Michelin-stjerner. Her har den østrigske fødte men i Portugal bosatte kok Dieter Koschina stået for køkkenet siden 1991. Han har været med til at kreere et fantastisk middelhavs-fransk inspireret køkken, som har sikret restauranten 2 Michelin-stjerner siden 1999.

Et eksklusivt resort i Algarve

Vila Joya ligger ca. 15 km vest for Albufeira og blev oprindelig opført i 70’erne som en privat sommerresidens i arabisk inspireret stil. I 1982 blev det ombygget til et boutique resort. Indretningen er både eksotisk, romantisk, eksklusiv og luksuriøs. Vila Joya har ved flere lejligheder vundet priser for sin enestående beliggenhed og fornemme faciliteter såsom en 36 hullers golfbane og akademi, Joy Jung spa, sine overdådige middelhavs inspireret haver og dejlige private sandstrand samt 20 luksus-suiter og terrasser alle med fantastisk havudsigt. Resortet udgør en vindunderlig eksotisk og elegant symbiose med havet og Algarvekysten.

Vila Joya er også kendt for sin spektakulære vinkælder fyldt med sjældne vine, under ledelse af den franske sommelier Arnaud Vallet, der siden 2007 har værnet om de 12.000 flasker af Portugals bedste vine, men vinkortet inkluderer også fra resten af verden. Hver fredag er der vinsmagning i Vila Joyas vinkælder ledsaget af Dieter Koschinas udsøgte gourmet småretter, som på portugisisk hedder ”Petiscos”.

Læs mere om International Gourmet Festival ”Tribute to Claudia” her.

Se mere om Vila Joya på resortets egen hjemmeside.