Den endelige afgørelse er blevet truffet og FIFA samt franske sportsjournalister fra bladet ”France Football” har kåret den portugisiske fodboldtræner José Mourinho som verdens bedste i 2010.


José Mourinho i ét af sine mange succesfulde øjeblikke

Valgt fremfor spaniere

José Mourinho blev valgt frem for Vicente del Bosque (spansk landstræner) og Pep Guardiola (Barcelonas træner) og rost for sin kæmpe indsats med store sejre for et trængende Inter Milan-hold i 2010.

En bevæget José Mourinho

En synligt rørt Mourinho rejste sig da hans navn blev nævnt og hilste på Inter Milans spillere Maicon, Lúcio og Sneijder, som var til stede, før han gik hen og modtog sin pris. Det var sammen med ovennævnte atleter, at den nuværende Real Madrid træner afsluttede sæsonen 2009/2010 ved at opnå sin karrieres anden ”triplet”: sejr i det italienske mesterskab, sejr i den italienske pokal-finale, samt vinder af Champions League.

Portugisisk stolthed

Efter at have modtaget præmien af den tidligere tyske fodboldspiller Silvia Neid og den nuværende tyske kvinde-landsholdstræner takkede han af på portugisisk ved at sige: ”Jeg beklager at jeg udtaler mig på portugisisk, men jeg er stolt af at være portugiser” og tilføjede: ”Jeg har arbejdet hårdt for at være her i dag og har i hvert fald ikke været alene om det”, hvormed han hentydede til Inter Milans fodboldhold og fortsatte: ”Jeg takker ligeledes alle, der har samarbejdet med mig og dem der har støttet og elsker og mig og ser frem til at fejre denne fantastiske dag sammen med mig”.

Født i Setúbal

Den 47 år gamle José Mourinho, født i Setúbal ved den bedårende Arrábida Naturpark, beliggende ca. 45 km. syd for Lissabon, er den første fodboldtræner, der modtager denne pris, som for nylig er blevet oprettet af både FIFA og det franske blad ”France Football”. Juryen bestod af alle landsholdstrænere, samt hold-anførere og en bred gruppe journalister fra hele verden.