Stig fra Portugals turistkontor modtager mange forskellige spørgsmål og vi har valgt at bringe et udvalg her på Portugal.dk og er i serien ”top 10 over almindelige spørgsmål til turistbureauet” nået lidt længere ned i rækkerne, men til gengæld også lidt længere nordpå. ”Kan man tage på krydstogt op ad Dourofloden”. Svaret er, at ja det kan man sagtens. Man kan vælge alt fra 1 times udflugter, hvor man sejler tæt ved Vila Nova de Gaia og Portos centrum, til krydstogter af én uges varighed, hvor man sejler fra Porto og næsten hele vejen til den spanske grænse. Priserne for en uges krydstogt med overnatning ombord ligger på 895 euro per person(med afgang i november måned)



Man kan sågar leje sin egen speedbåd. Her starter priserne ved 750 Euros for en dag, og 5650 Euros for en uge. Med mindre andet er aftalt inkluderer prisen en lille besætning bestående af en styrmand og en assistent. Der er tale om en luksus speedbåd med plads til 10 personer eller 6 overnattende gæster. Du kan finde flere informationer på: www.douroazul.pt samt www.portotours.com. Sidstnævnte site indeholder en mere eller mindre komplet fortegnelse over samtlige aktører indenfor turismen i området Porto og Douro.