Karnevalet på Madeira er utvivlsomt det flotteste, mest festlige og farverige i hele Europa, og der er garanti for sjov og underholdning.


Dansere i paraden i Funchal. Kilde: Jamie Neely

Magisk skov

I år afholdes karnevalet fra d. 4. til d. 8 marts 2011. Årets tema er den ”Magiske skov”, og temaet vil gennemsyre hele arrangementet. Der vil blive brugt 350.000 euro til årets festligheder.
Højtidelighederne har dybe rødder i Madeiras folkelige fester og fylder øen med en euforisk stemning, som er et ”must” at opleve. I fem dage bliver Funchals centrum og hovedgader fyldt af en smittende festlig atmosfære.

Karnevalets parader på Madeira

Traditionelt holdes der 2 parader – den allegoriske parade og ”Trapalhão”-paraden, som begge har en fastlagt rute. Den symbolsk parade afholdes lørdag aften (d. 5. marts) med ca. 1100 deltagere fordelt i forskellige grupper, der efter lang tids krævende forberedelser og øvelser byder publikum på en opvisning med kreative og farverige kostymer, der er inspireret af Madeiras natur. Danserne, der følger en individuel koreografi, vil sprede en glad stemning overalt i byen. Det minder måske lidt om karnevalet i Rio de Janeiro, og det er i hvert fald en fest, der afspejler Madeiras befolknings personlighed: Glæde, lykke og farve.
Om tirsdagen festes der igen – denne gang med en anden mere spontan parade, hvor alle uden undtagelse får lov til at deltage, udklædt eller ej.

Karnevalets rødder

Ordet ”carnaval” stammer fra det latinsk ”carnis”, der betyder kød på dansk og ”vallis”, der betyder farvel og henviser til den periode, hvor man siger farvel til kødet og begynde at faste – og det blev senere til ordet carnaval (på dansk karneval). I de katolske lande må man ikke spise kød, men gerne fisk. Perioden varer 40 dage frem til påskesøndag man tæller ikke søndage med, da der på denne dag ikke skal fastes).
I lang tid har det dog været således, at man i de fleste portugisiske kristne hjem ikke spiser kød om fredagen mellem Askeonsdag og Langfredag.
Den katolsk kirke har ellers altid været modstander af karneval, da den af dem betragtes som en hedensk fest. Men i dag betragtes karneval ikke længere som en trussel og i modsætning til i gamle dage, må børnene gerne deltage i festlighederne.
Det var portugisere, der indførte karnevalstraditionen i Brasilien i slutningen af det 19. årh., som har udviklet sig til landets vigtigste fest, og ifølge Guinness Book er Rio de Janeiros karneval verdens største gade-fest med millioner af deltagere.