Den portugisiske kunstner Artur Bordalo, kendt som Bordalo II, har i løbet af det sidste års tid sat sit præg på Lissabon med enestående 3D-vægmalerier af dyr skabt af skrald for at minde os om problemerne med forurening.


Et af Bordalo II's værker. Foto: Bosc d'Anjou, Creative Commons.

Fokus på genbrug

Til kunstværkerne i Lissabon har Artur Bordalo brugt alt fra gamle bildæk til toiletkummer, som han har fundet rundt om i forladte bygninger, på lossepladser eller på gaden.

Kunstneren ser selv sine værker som en kritik af nutidens brug-og-smid-væk-kultur og håber at sætte fokus på konsekvenserne for naturen og vigtigheden af genbrug.

Bordalo’s materialevalg giver værkerne en tekstur og dybde, som gør dem unikke i forhold til mere traditionelle vægmalerier.

Du kan se flere af Bodalo II’s smukke værker på Facebook

Berømt gadekunst i Lissabon

Det er ikke kun Bordalo II’s værker, du kan nyde i Portugals hovedstad. Lissabon er i de senere år blevet kendt som en af de bedste byer i verden at opleve “street art”.

En storbyferie i Lissabon er derfor ikke længere “kun” en chance for at fordybe dig i fado-musik, blå kakler og lækre Pastel de Belém-kager, men også i et rigt udbud af gratis gadekunst.

Læs mere om unik gadekunst i Lissabon