São Miguel er Azorernes største ø og også en af de smukkeste. Der er ikke uden grund, at man kalder den for ”den grønne ø”.


Søen Sete Cidades på São Miguel

Klimaet omkring lagunerne på São Miguel er mildt året rundt. Temperaturen svinger mellem 18 og 23 grader varme om sommeren og om vinteren mellem 13 – 17 grader. Man kan regne med lidt mere nedbør om vinteren.

São Miguels imponerende vulkankratere

São Miguel består af vulkaner og i bunden af de store vulkankrater findes der flotte dybtliggende kratersøer, såsom Sete Cidades, Fogo og Furnas, der fremstår som overvældende seværdigheder.

Lagoa das Sete Cidades lagunen på São Miguel
Lagoa das Sete Cidades lagunen er den mest kendte på São Miguel og ligger i et krater, der er 5 km i diameter og 450 meter i dybden.

Selve ”Sete Cidades” er 4,5 km i diameter og 30 meter i dybden og er øens største ferskvandsreservoir. Den er delt i to af en smal kanal og en bro, hvor hver del har en forskellig farve: den ene er blå og den anden er grøn.

Selve byen Sete Cidades ligger idyllisk lige ved lagunen og integreret i vulkankrateret. Denne lagune er et vigtigt hvilested for flere fuglearter, der stortrives i området, når de er på træk mellem Amerika, Afrika og Europa.

Lagoa do Fogo lagunen

Lagoa do Fogo lagunen på São Miguel er den højest beliggende lagune med sit 575 meter høje vulkankrater. Den er meget smuk med sin elliptiske form, der måler 3 x 2,5 km, sit dybe blå vand og den smukke oprindelige vegetation, der omgiver lagunen.

Luftens fugtighed koncentrerer sig ofte over Lagoa
do Fogo lagunen, hvilket resulterer i, at det kan være tåget det ene øjeblik og solskin det næste. Derfor er det fantastisk at opleve lagunens farver og særprægede vejrskift.

Der er desuden en lille sandstrand ved kanten af Lagoa do Fogo lagunen, hvor man kan bade og samtidig
nyde udsigten til lagunen.

Vulkansøen Lagoa das Furnas på São Miguel

Lagoa das Furnas er en sø, som knytter sig tæt op ad Furna vulkanens formation og ligger indhyllet i damp og røg fra de nærliggende kratervægge. Lagoa das Furnas er 2 x 1,6 km i diameter og 12 meter i dybden.