For fjerde år i træk er Lissabon Oceanarium blevet tildelt Certificate of Excellence af TripAdvisor som belønning for de konsekvent gode anmeldelser på rejsehjemmesiden.


Lissabon Oceanarium. Foto: Jorge Franganillo, Creative Commons.

Lissabons mest populære attraktion

Ud af de 439 aktiviteter i den portugisiske hovedstad, som aktuelt er inkluderet på rejsehjemmesiden TripAdvisor, har det store Lissabon Oceanarium de bedste anmeldelser.

For at blive tildelt Certificate of Excellence skal en attraktion blandt andet fastholde en samlet bedømmelse på 4 eller højere ud af 5. Det lever Lissabon Oceanarium fint op til, og det er da heller ikke første gang at den populære attraktion hædres. Sidste år modtog oceanariet TripAdvisor-prisen for det mest populære akvarie i Europa og det næstmest populære i hele verden.

Læs mere om oceanariet på den officielle hjemmeside her

Oceanário de Lisboa for hele familien

Lissabon Oceanarium ligger i området Parque das Nações i den nordøstlige del af Lissabon, som blev brugt til verdensudstillingen i 1998. Oceanariet åbnede da også netop i forbindelse med udstillingen og har siden modtaget over en millioner besøgende om året, hvilket gør det til en af de mest besøgte attraktioner i hele Portugal.

Oceanariet roses ofte for at henvende sig til hele familien, og mange af de gode anmeldelser på TripAdvisor kommer da også fra børnefamilier. Særligt på dage hvor vejret måske ikke er til udendørs sightseeing, er det oplagt at lægge vejen forbi Parque das Nações, hvor der også findes et stort moderne indkøbcenter.

Læs mere om ferie i Lissabon med børn