Når du næste gang flyver til Madeira, vil du lande i 'Madeira Christiano Ronaldo Airport'. Efter EM-sejren har den regionale regering således besluttet at opkalde lufthavnen efter den populære fodboldstjerne, som er født på øen.


Foto: Koshelyev, Wikimedia, Creative Commons.

Madeira Christiano Ronaldo Airport

Lufthavnen på Madeira var for år tilbage kendt og berygtet for sin korte landingsbane, der udgjorde en nervepirrende udfordring for selv den mest rutineret pilot. Landingbanen er dog af flere omgange blevet forlænget, så lufthavnen i dag også kan modtage selv store passagerfly uden problemer.

Trods den nye, forlænget landingsbane, rangerer lufthavnen nær Funchal dog ofte på lister over verdens mest spektakulære lufthavnen. Da man i 2000 for foreløbig sidste gang forlængede landingsbanen, var man således nødt til at bygge den ud over havet på en platform støttet af 180 søjler af 70 meters højde.

Madeiras internationale lufthavn modtager årligt omkring 2,5 millioner rejsende. Det er nemt at komme videre fra lufthavnen med både bus og taxi. Mange ferierejsende foretrækker dog at fortsætte i lejebil, som giver mulighed for at komme nemt omkring til de mange seværdigheder på Madeira.

Læs mere om transport på Madeira

Ronaldo hyldes på Madeira

Det er tydeligt at man på Madeira er meget stolte af Cristiano Ronaldo, som blev født og voksede op i hovedbyen Funchal.

Ronaldo har således allerede sit eget museum og en over tre meter høj bronzestatue i Funchal, hvor den succesrige fodboldspiller desuden fornyelig indviede det første hotel i sin nye hotelkæde.

Ronaldos nye hotel på Madeira slår dørene op