En ny video fra Madeiras turistbureau viser på smukkeste vis, hvorfor blomsterøen de senere år er blevet en yderst populær destination for dykkerferier.



Perfekte forhold for dykning

Det er ikke mindst det milde klima med vandtemperaturer, der ligger mellem behagelige på 18 og 23 grader året rundt, som sammen med krystalklare vande og et rigt dyreliv som gør Madeira til et oplagt mål for en dykkerferie.

I den nye reklamevideo produceret af Madeiras turistbureau kan du få et indtryk af de mange seværdigheder, som venter dig som dykker under havoverfalden ved blomsterøen. Med sigtbarhed på op til 20 meter kan du se frem til at møde en lang række forskellige arter såsom havaborre, rokker, moræner og delfiner.

Dykkersteder ved Madeira

På Madeira er der aldrig langt til spændende dykkersteder. Der ligger for eksempel adskillige interessante steder tæt ved hovedbyen Funchal, og du har sågar mulighed for at deltage i natdyk, der arrangeres af øens dykkerskoler.

På Madeiras sydøstlige kyst finder du Portugals eneste marine naturreservat, hvor du næsten ikke kan undgå at møde et væld af de mange spændende arter, som lever i vandene omkring Madeira.

En dykkerferie på Madeira er ikke kun forbeholdt øvede dykkere i det øen har et stort udbud af dykkerskoler, hvor du som nybegynder kan følge undervisning i forskellige former for dykning og desuden leje det nødvendige udstyr.

Se hvad der venter dig på Madeira i den smukke video herunder.

Læs mere om rejser til Madeira her på hjemmesiden, hvor du også finder masser af information om de mange andre seværdigheder på Madeira.