Madeira blev for andet år i træk udnævnt til Europas bedste ø-destination ved de nyligt afholdte World Travel Awards. Men hvad er det, som gør blomsterøen Madeira til et bedre rejsemål end de mange andre populære europæiske øer?


Natur og kultur går op i en højere enhed på Madeira. Foto: David Stanley, Creative Commons.

Smuk natur og kultur på Madeira

Alle der har besøgt Madeira ved, at øens natur er helt i særklasse med subtropiske skove, betagende bjerge, dybe dale og en imponerende kystlinje. Men er det “kun” de smukke landskaber og naturen med et mylder af farverige, eksotiske blomster, som får mange til at vende tilbage til den portugisiske Atlanterhavsø år efter år?

Hos den amerikansk internetavis Huffington Post har man i forbindelse med den prestigefyldte kåringen forsøgt at sætte fingeren på, hvad det er som gør Madeira til et unikt rejsemål. Udover de spektakulære landskaber er det ifølge avisen blandt andet muligheden for at udforske øen på enestående vandreture ad de så berømte levada-stier, der kombineret med en høj hotelstandard og kulturelle oplevelser i charmerende kystbyer såsom hovedbyen Funchal giver perfekte betingelser for en uforglemmelig ø-ferie.

Du kan finde Huffington Post’s artiklen om Madera med mange flotte billeder her

Seværdigheder og begivenheder på Madeira

Hovedøen Madeira i øgruppen af samme navn modtager flest besøgende, men Madeira-gruppen består derudover af øerne Porto Santo, samt en mindre gruppe af ubeboede øer, Desertas og Selvagens. Har du tiden er en udflugt til Porto Santo en chance for at opleve endnu et aspekt af variationen på Madeira. Hvor hovedøen Madeira er bjergrig med hovedsageligt stejle klippekyster, er hovedattraktionen på Porto Santo således en flere kilometer lang og meget smuk sandstrand. Husk badetøjet!

Næsten uanset hvornår på året du rejser til Madeira, kan du opleve farverige festivaller eller andre kulturelle arrangementer, som er en chance for at komme i kontakt med øens venlige befolkning. Vi fortæller i løbet af året om kommende interessante begivenheder på Madeira i artiklerne her på Portugal.dk. Du kan også finde masser af gode råd og tips til din rejse til Madeira på hjemmesiden.

Prisen til Madeira var blot en af mange som Portugal modtog ved årets World Travel Awards. Læs mere om de portugisiske priser i indlægget “God høst til Portugal ved rejsebranchens Oscars