Som et af årets højdepunkter fyldes Funchals gader fra den 19. til den 25. april med duften af forår, når Madeiras smukke hovedby afholder den store traditionelle blomsterfestival.


Fortovene i Funchal dækkes af blomstertæpper. Foto: kallu

Madeira i fuldt flor

Den berømte blomsterfestival på Madeira er et umiskendeligt tegn på, at foråret er kommet til den naturskønne ø i Atlanten.

Festivalen i Funchal, som blev afholdt for første gang i 1979, indledes torsdag med fremstillingen af flotte blomstertæpper og løbere, som til sidst vil dække gaderne i centrum. Dernæst markeres åbningen af det store blomstermarked i Funchals centrale allé, Avenida Arriaga.

Lørdag vil tusindvis af skolebørn traditionen tro gå i optog til pladsen Praca do Municipio for at lægge de blomster, som efterfølgende bruges til at brygge “Håbets væg”. Væggen, Muro da Esperanca, som oprindeligt markerede det internationale børneår i 1979, symboliserer nu et ønske om fred.

Søndag er dagen for blomasterfestivalens største optog, hvor hundredvis af farverige dansere og blomsterudsmykkede vogne for alvor viser, hvorfor Madeira er kendte som Blomster-øen.

Mere end blomster

Sideløbende med blomsterparaderne og de smukke blomsterdekorationer kan besøgende i løbet af festivalen nyde forskellige opvisninger og koncerter.

Blomsterfestivalen på Madeira er således en enestående chance for både at opleve både Madeiras spektakulære natur og rige kultur.