Madeira er en meget familievenlig ø med rigtig gode oplevelsesmuligheder for børn. Vi rejste til Madeira for første gang sammen med børnene på 11 og 14 år i vinteren 2010. Efter en uge på Madeira forstår vi ikke, at der ikke er mange flere børnefamilier fra Danmark, som har fundet vej til det lille naturparadis.

”Vi trængte til sol og varme, så derfor valgte vi at tage til Madeira i stedet for at holde ferie i det kolde Norden. Madeiranerne er traditionelt meget glade for børn, så vi har følt os velkomne overalt – og her er mange oplevelser, som en lille familie kan være fælles om. Især hvis man er glad for naturen. Men der er også mange børnevenlige hoteller med swimmingpools, særlige børnearrangementer og muligheder for f.eks. at spille fodbold eller dykke. Og i Funchal kan man f.eks. gå på markedet for at opleve eksotiske fisk eller se byen fra oven i luftballon eller svævebane. Der er masser at prøve kræfter med på Madeira – og det gælder for alle, uanset alder. At der indtil videre er så relativt få familier, som holder ferie på øen, betyder såmænd kun, at der bliver gjort noget ekstra for børnene, f.eks. på restauranterne.

Vandre ture på Madeira
På levadakortet er der indtegnet masser af små nemme vandreture for nybegyndere – med tydelige afmærkninger på skilte og træer langs de snoede stier, så det er kropumuligt at fare vild. Her kan man studere det rige fugleliv, gøre forgæves forsøg på at fange et af de mange små firben, der myldrer frem overalt, eller måske jagte vilde kaniner? Undervejs er der utallige muligheder for at holde pause eller picnic på små rastepladser med bænke, borde og læskure med bålplads.
Og gider man ikke gå, så kan man jo altid køre ud i naturen i lejet bil – ad smalle snoede bjergveje, der klart er en udfordring for chaufføren og en oplevelse i særklasse for passagerer i alle aldre.
Skal du rejse med familien kan vi roligt anbefale Madeira!