Madeira har mange og storslåede seværdigheder, som får Madeira-rejsende til at vende tilbage år efter år. Èn af Madeiras mest hemmelighedsfulde og sagnomspunde seværdigheder er Nonnernes Dal, på Madeira kaldet Curral das Freiras, som på portugisisk betyder Nonnernes Refugium. Som navnet antyder, er der taler om en seværdighed, som gemmer på en dramatisk del af Madeiras historie, og for enhver, der rejser til Madeira er det et uomgængeligt stop på rejsen.


Udsigt over Nonnernes dal, Curral das Freiras. Kilde: anybookers

Madeira – dalens dramatiske historie

Ifølge de historiske overleveringer blev Madeira plyndret af en gruppe franske pirater i 1566. Først for skud lå Funchal by med dens havn, som gjorde øen tilgængelig for piraternes flåde. På det tidspunkt var det almindeligt at pirater gik på hugst i klostre og kirker, der ofte indeholdte store rigdomme, og derfor valgte en gruppe nonner fra det lokale Santa Clara kloster i Madeiras hovedby Funchal at søge ly i den afsides-beliggende og utilgængelige dal, som senere er blevet kendt under navnet Curral das Freiras, 20 kilometer fra Funchal by. Nonnerne vendte senere tilbage til Funchal by, men deres asyl i dalen skabte grobunden for den landsby, som de fleste rejsende på Madeira i dag kender til.

Nonnernes dal i dag

Hvis man bor på hotel i Madeiras hovedby Funchal, eller i det nærtliggende Lido-område, er der kun ca. en times kørsel til Nonnernes Dal. Omkranset af stejle og ufremkommelige bjerge gemmer dalen på en lille landsby af samme navn, hvor man producerer den berømte Madeira-vin, og hvor man hovedsageligt ernærer sig af det lokale landbrug. Ud over dens historiske betydning er byen blevet kendt for sine mange kastanjetræer, hvorfra byens indbyggere producerer velsmagende kastanjebrød og kastanjelikør.
Fra Eira do Serrado, som ligger 800 m over landsbyen, er der en storslået udsigt ud over dalen.

Læs om de fantastiske levadaer her