Med TAP Portugal kan man vælge mellem 2 daglige afgang fra København til Lissabon, der begge har videre forbindelser til alle større lufthavne i Portugal (Porto, Faro, Madeira og Azorerne). TAP Air Portugal er ikke et lavpris flyselskab, og har eksempelvis inkluderet mad og drikke ombord, men prisen er ofte lige så lav som “lov cost” selskabernes.

I 2016 kommer der dog mange flere flyforbindelser fra Danmark. SAS begynder således at flyve direkte mellem København og Faro på lørdage startende den 23. april, mens Ryanair åbner ruten mellem CPH og Porto med 3 ugentlige flyvninger fra den 28. marts. På charterfronten har vi også en spændende nyhed, da flere danske charterselskaber påbegynder flyvninger direkte til Madeiras naboø Porto Santo, der blandt andet er kendt for sin paradisiske ni kilometer lange sandstrand.