Gademarkeder er en integreret del af livet i Portugal. De fleste markeder i Portugal afholdes på byens hovedtorv en gang i ugen, og nogle gange oftere. Der sælges et bredt udvalg af varer fra mad, antikviteter og kunsthåndværk til husholdningsartikler og tøj.


Marked i Funchal på Madeira. Kilde: Hgrobe

Hovedparter finder sted om morgenen, skønt de i turistområder ofte fortsætter til sent om eftermiddagen.

Portugals mest berømte marked finder sted hver torsdag i Barcelos i det nordlige Portugal. Her kan besøgende finde alle salgs souvenirs, inkl. lokaltfremstillet keramik, kniplinger, broderier og tæpper.

Mange seværdige markeder i Portugal

Andre markeder, man bør holde øje med, er Albufeira (som afholdes den anden lørdag i hver måned), Carcavelos (om torsdagen), Cascais (om onsdagen), Coimbra (på den sidste lørdag i hver måned), Estremoz (om lørdagen), Lagos (første lørdag), Loulé (om lørdagen), Oeiras (første søndag) og Portimao (om søndagen). Sintras Feira de Sao Pedro foregår på anden og fjerde søndag i hver måned, mens Lissabons mest berømte loppemarked, Feira da Ladra, der afholdes hver tirsdag og lørdag morgen i Alfama distriktet, er god for antikviteter, nips, smykker, tøj og alle øvrige rariteter.

De fleste portugisiske små og større byer har også overdækkede markeder, der er åbne om morgenen fra mandag til lørdag, hvor der sælges et stort udvalg af f.eks. fisk, køb, frugt og grønt, og nogle gange kunsthåndværk og tøj. Næsten alle små byer og landsbyer har et ugentligt marked samt nogle stande, der sælger frugt og grønt resten af ugen også.

Du kan også læse om Portugal på det portugisiske turistkontors hjemmeside.