Flyver du til Lissabon, kan du nu nyde godt at den nye metrostrækning, som forbinder Lissabon-Portela lufthavnen med selve Lissabon by, og gør det endnu lettere at tage på storbyferie i Portugals smukke hovedstad.


Lissabon er flere gange kåret til Europas bedste destination for en storbyferie. Foto: Dirk Olbertz

Hurtigere forbindelse til Lissabon

Indvielsen af de godt 3 kilometers ny metrolinje ud til lufthavnen betyder ifølge Lissabons metroselskab, at det bliver muligt at rejse fra Lissabons administrative centrum (Saldanha) til lufthavnen på blot 16 minutter.

Det er ikke blot godt nyt for de mange internationale rejsende, som ankommer med fly til Lissabon, men også for beboerne i områderne omkring de tre nye stationer på den nye strækning. Metroselskabet forventer således, at man på forlængelsen af den røde linje fra ‘Oriente’ til ‘Aeroporto’ vil fragte op imod 400.000 passagerer om året.

Forlængelsen af metroen ud til lufthavnen og de tre nye stationer Moscavide, Encarnação og Aeroporto blev indviet i sidste uge, og rejser du til Lissabon nu, har du nu et alternativ til taxi og bus. Skift eventuelt til grøn linje på Alameda metro-stationen for at komme helt ind til det centrale Lissabon.

Lissabon-Portela Lufthavn 7 km nord for Lissabon er Portugal største og modtager hovedparten af de mange rejsende, som kommer for at storbyferie i en af Europas smukkeste storbyer. Du kan læse meget mere om de mange seværdigheder og attraktioner i Lissabon her på Portugal.dk