På sin blog ”Mit andet hjemland”, beskriver den danske journalist og skribent Bjarne Mouridsens sine mange oplevelser og varme følelser for Portugal. Senere i år udgiver han også bogen ”Mit andet hjemland”, der helt afgjort vil glæde mange Portugal-fans.


Fado-musikere. Kilde: Feliciano Guimarães

En portugisiske kærlighedsaffære

På sin første rejse til Portugal med interrail i begyndelse af 80’erne, faldt Bjarne Mouridsen pladask for kulturen, traditionerne og befolkningens milde væsen i dette eksotiske sydvesteuropæiske land. Han blev især fascineret af Lissabons fado-sang, som han lyttede til for første gang i restauranten på campingpladsen i Lissabon. Det første fado-kassettebånd han købte med hjem som souvenir, udviklede sig til en langvarig kærlighedsaffære mellem Bjarne Mouridsen og Portugal.

Siden er han rejst tilbage igen og igen og kastet sig dybere i Portugals mange fortryllende kontraster, landets kulturelle historie, den alsidig gastronomi og vintraditioner, mv. De utællelige oplevelser har løbende affødt mange spændende reportager og indslag om Portugal i de medierne, han er tilknyttet: Danmarks Radio, Kristeligt Dagblad samt diverse magasiner.

En ualmindelig rejsebog

”Mit andet hjemland” bliver en ualmindelig rejsebog, som samler nogle af de utællelige beretninger og notater fra Portugal, som aldrig nåede frem til trykkeriet, men som Bjarne Mouridsen alligevel ønsker at dele med danskerne.

Med bogen erklærer Bjarne Mouridsen sin store kærlighed til Portugal og håber samtidig at inspirere danskerne til selv at tage på opdagelse i dette gæstfrie land. ”Mit andet hjemland” berører mange følelser og emner forbundet med det land, som ifølge Bjarne Mouridsen i de danske medier beklageligvis ikke får den opmærksomhed det fortjener.

Bogen forventes at udkomme i løbet af 2011 på Ørbys Forlag.

Se mere om ”Mit andet hjemland” her